Ukendte briter dominerer i toppen af The Open
Hverken Padraig Harrington, skotten Colin Montegmorie eller de to unge englændere Luke Donald og Ian Poulter kunne gøre hjemmepublikummet tilfreds ved årets British Open ved Liverpool.
Nej, de britiske hjemmebanefavoritter faldt som fluer på førstedagen af årets tredje major en, to eller tre slag mere end banens par.
Men heldigvis for de golfgale briter, så har de masser af bredde i golfsporten. Og kunne derfor glæde sig over, at andre holdt til i toppen. Nordireren Graeme McDowell havde en fænomenal dag, og strøg til tops af British Open i seks slag under par, mens den engelske duo Anthony Wall og Greg Owen også hænger på. De to er et slag efter på andenpladsen med over halvdelen af spillerne færdige.
/ritzau/