Aviser: Ny landstræner klar i Argentina
Den tidligere landsholdstræner og nuværende klubtræner i Boca Juniors, Alfio Basile, overtager Argentinas landshold efter José Pekerman, skriver de største argentinske aviser.
Buenos Aires
Alfio Basile var styrmand for Argentina under VM i Italien i 1990 og i USA i 1994, det år, da Diego Maradona blev fældet for dopingmisbrug.
Basile har sagt ja til hvervet, men overladt beslutningen om at blive frigjort fra sin kontrakt med Boca Juniors til klubbens ledelse. Ifølge argentinske medier vælger klubledelsen dog ikke at sætte sig imod.
Alfio Basile vandt samtlige fire turneringer, som Boca Juniors stillede op i i sidste sæson. Han fik jobtilbuddet, efter at José Pekerman trak sig oven på Argentinas VM-nederlag til Tyskland og tirsdag takkede nej til at fortsætte i jobbet.
viggo.ravn@jp.dk