Fodbold: Parreira går som brasiliansk landstræner
Carlos Alberto Parreira trak sin onsdag tilbage som landstræner for det brasilianske fodboldlandshold.
Verdensmestrene fra 2002 leverede ved VM-slutrunden i Tyskland er skuffende præstation, der sluttede med et nederlag til Frankrig i kvartfinalen.
- Det var en fælles beslutning, og Parreira vil fra i dag ikke have en professionel forbindelse med det brasilianske fodboldforbund, hedder det i en pressemeddelelse.
Under VM-slutrunden fik de brasilianske favoritter aldrig spillet til at fungere, selv om store stjerner fra de største klubber rundt om i verden stod i kø for at komme på holdet.
/ritzau/