Sastre kører om sejren i Tour de France
Team CSC kører med om den samlede sejr i Tour de France, selv om holdets kaptajn, Ivan Basso, blev sendt hjem grundet dopingmistanke før løbets begyndte.
Onsdag angreb Carlos Sastre op ad den sidste stigning mod La Toussuire, og ingen af de øvrige favoritter kunne følge ham. Sastre sluttede som nummer to etapen og kørte sig også op på en andenplads i klassementet.
Floyd Landis tabte den gule førertrøje, da han faldt fuldstændig sammen på det sidste bjerg og kom i mål ti minutter efter Michael Rasmussen. I stedet kører Oscar Pereiro sensationelt i gult, når løbets sidste bjergetape køres torsdag. Sastre er 1,50 minutter efter Pereiro, mens T-Mobile-kaptajnen Andreas Klöden følger efter på tredjepladsen 2,29 minutter efter Pereiro.
Dermed er løbet helt åbent med blot fire etaper tilbage.
/ritzau/