Italiensk avis: Juventus skal i Serie B
Den italienske storklub Juventus skal i den kommende sæson spille i Serie B som konsekvens af klubbens indblanding i den store svindelsag. Det skrive den italienske avis La Stampa onsdag. Den velansete avis har historien fra kilder i det italienske justitsministerium.
Ud over Juventus er Fiorentina, Milan og Lazio under anklage i sagen, hvor der har været svindel med påsætning af dommere, men La Stampa skriver, at de øvrige klubber fortsat vil spille i Serie A. De begynder dog sæsonen med mellem ni og 15 strafpoint.
Anklageren åbnede ellers med at kræve langt højere straffe, men det italienske VM-guld har fået fodboldforbundet til at se på sagen med mildere øjne.
13 af de nykårede verdensmestre spiller i en af de fire anklagede klubber.
/ritzau/