Dansk bobteam skuffede i Schweiz

Danmarks ambitiøse bobteam.dk måtte ved torsdagens Europacup erkende, at to fejl på vigtige baneafsnit sendte bobteamet, der består af Tom Johansen og Henrik Baker, ned på en 43. plads - langt under den forventede placering i top 20.

Derimod overraskede Danmarks andethold, debutanterne Lars Vølund og Peter Voigt, med en plads som nummer 36. Konkurrencen var kuriøs i sig selv, da i alt 57 bobslæder fra 27 lande deltog. Schweiz vandt Europacuppen, som alle lande kan deltage i, mens Tyskland og Canada blev nummer to og tre.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen