Tennis

Nadal er tilbage med vellykket comeback

Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal vandt onsdag aften sin comeback-kamp i single efter syv måneders pause.

Rafael Nadal. Foto: Luis Hidalgo/AP

Rafael Nadal er tilbage på tennisbanen med en sejr.

Sent onsdag aften dansk tid vandt den tidligere spanske verdensetter 6-3, 6-2 over argentinske Federico Delbonis i anden runde af ATP-turneringen VTR Open i chilenske Vina del Mar.

Kampen var Nadals comeback i single efter syv måneder ude - primært på grund af en knæskade. Tirsdag tyvstartede Nadal sit comeback med en sejr i doublerækken sammen med argentineren Juan Mónaco.

Nr. fem i verden

Nadal, der på grund af sin lange skadespause er røget ned som nummer fem på verdensranglisten, sad som turneringens førsteseedede over i første runde.

Delbonis, som er nummer 128 i verden, kunne ikke stille noget op mod Nadal. Spanieren havde ellers bebudet, at han var indstillet på at tabe tidligt i sine første turneringer tilbage på ATP Touren, fordi han er rusten.

- Grusunderlaget vil uden tvivl være mindre belastende for mit knæ end andre underlag. Mit mål er at kæmpe heroisk, og forhåbentlig holder mit knæ til det.

- Der er altid en risiko for, at jeg vil tabe i første runde efter så mange måneder væk fra sporten, sagde han inden turneringens start, hvor lodtrækningen endnu ikke var foretaget.

Nadal, der er noteret for 11 grand slam-titler, har ikke spillet, siden han i juni 2012 tabte til tjekken Lukas Rosol i anden runde ved Wimbledon.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Biler
Nummer 2: Klassens smukkeste SUV satser på høj komfort
Volvo XC60 er på mange områder en imponerende fin konstruktion, hvor komfort og sikkerhed er i højsædet. Samtidig er designet så vellykket, at det næppe kan gøres bedre. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Ny computer: Sådan sletter du de unødvendige programmer
De fleste nye computere er fyldt med præinstallerede programmer, som bare bør slettes. To it-eksperter guider her til, hvordan du gør. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her