*

Tennis

Kvitova er klar til Wozniacki-møde efter sejr i Beijing

Petra Kvitova besejrede Varvara Lepchenko og møder Caroline Wozniacki i tredje runde i China Open.

Petra Kvitova. 6-4, 6-4 blev cifrene i Petra Kvitovas favør i kampen mod amerikanske Varvara Lepchenko. Arkivfoto: Petr David Josek/AP

Petra Kvitova bliver modstanderen for Caroline Wozniacki i tredje runde i WTA-turneringen China Open i Beijing.

Det står klart, efter at den hårdtslående tjekke tirsdag kom videre fra anden runde.

6-4, 6-4 blev cifrene i Petra Kvitovas favør i kampen mod amerikanske Varvara Lepchenko.

Petra Kvitova brød sin modstanders serv to gange i første sæt, mens Varvara Lepchenko kun kunne svare igen en gang.

Det samme skete i andet sæt, hvor Kvitova også brød to gange, og så vandt den 27-årige tjekke for ottende gang af otte mulige over Varvara Lepchenko.

Petra Kvitova og Caroline Wozniacki har mødt hinanden 11 gange siden 2009.

Seks gange har tjekken vundet, heriblandt de to seneste indbyrdes kampe.

Petra Kvitova sejrede med cifrene 6-2, 6-4, da hun og Wozniacki senest spillede mod hinanden ved OL i Rio sidste år.

Danskerens seneste sejr ligger tre år tilbage.

Petra Kvitova blev i december sidste år udsat for et knivoverfald.

Det holdt hende væk fra tennisbanerne i lidt under et halvt år.

Sharapova overvandt sættab og besejrede landsmand

I september nåede Petra Kvitova frem til kvartfinalen i grand slam-turneringen US Open, der bliver spillet på hardcourt.

Hardcourt er også underlaget i Beijing.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Årets sportsnavn 2017
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her