*

Tennis

Wozniacki falder en plads tilbage efter Wimbledon

Caroline Wozniacki, der røg ud i ottendedelsfinalen i Wimbledon, er nummer syv på verdensranglisten i tennis.

Ottendedelsfinalen blev udgangen af Wimbledon for Caroline Wozniacki. Og det koster hende en plads på verdensranglisten. Foto: Alastair Grant/AP

Kun tre spillere på kvindernes verdensrangliste i tennis bevarede deres positioner efter grand slam-turneringen Wimbledon.

Caroline Wozniacki, der blev slået ud i ottendedelsfinalen, røg en enkelt placering ned fra nummer seks til syv.

Danskeren tabte til amerikaneren Coco Vandeweghe. Det var sjette gang i karrieren, at ottendedelsfinalen blev Wozniackis endestationen i Wimbledon.

Sidste år røg Wozniacki ud i første runde i Wimbledon, så årets præstation giver gode point på verdensranglisten.

Flere andre spillere høstede dog endnu flere point, og derfor endte det alligevel med et fald for Wozniacki.

Tjekken Karoline Pliskova er ny verdensetter, mens rumæneren Simona Halep bevarede sin andenplads.

Tyske Angelique Kerber røg fra førstepladsen ned som nummer tre på listen.

Briten Johanna Konta, som nåede semifinalen i Wimbledon, rykkede op som nummer fire.

Årets Wimbledon-mester, spanske Garbiñe Muguruza, avancerede ti pladser og er ny femmer.

Ekspert savner tre procent og en satsning fra Wozniacki

Ukraineren Elina Svitolina rykkede ned som nummer seks på listen, og hun er efterfulgt af Wozniacki samt russeren Svetlana Kuznetsova, som holder sin ottendeplads.

Amerikaneren Serena Williams, der er gravid og ikke spiller for tiden, dumpede ned fra fjerdepladsen til en placering som nummer 15.

Søsteren Venus Williams, der tabte årets Wimbledon-finale, er nier på mandagens liste, mens polske Agnieszka Radwanska holder sin tiendeplads.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Årets sportsnavn 2017
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her