Annonce
Tennis

Djokovic vandt US Open og nåede fornem top-3

Novak Djokovic tangerede natten til mandag Pete Sampras' 14 grand slam-titler med en sejr i US Open-finalen.

Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic tog natten til mandag dansk tid karrierens 14. grand slam-titel med en sejr i US Open-finalen over argentinske Juan Martín del Potro.

Seneste vindere

2018: Novak Djokovic, Serbien

2017: Rafael Nadal, Spanien.

2016: Stanislas Wawrinka, Schweiz.

2015: Novak Djokovic, Serbien.

2014: Marin Cilic, Kroatien.

2013: Rafael Nadal, Spanien.

2012: Andy Murray, Storbritannien.

2011: Novak Djokovic, Serbien.

2010: Rafael Nadal, Spanien.

2009: Juan Martin del Potro, Argentina.

Djokovic vandt i tre sæt med cifrene 6-3, 7-6, 6-3.

Sejren betyder, at serberen nu er på en delt tredjeplads over de herrespillere, der har vundet flest grand slam-titler. Den amerikanske legende Pete Sampras står også noteret for 14 af slagsen.

Kun Roger Federer og Rafael Nadal har flere med henholdsvis 20 og 17.

Selv om Djokovic vandt finalen i tre sæt, så var nattens kamp ikke en let opgave for den sjetteseedede serber.

I store dele af opgøret var den hårdtslående del Potro godt med. En imponerende defensiv og disciplineret spil fra Djokovic betød dog også, at han ofte havde et lille overtag.

Første sæt blev sikret af Djokovic takket være et enkelt break.

Andet sæt blev en noget længere affære. Djokovic bragte sig igen foran med et break, men denne gang formåede del Potro at svare igen.

Del Potro bragte sig også foran 4-3, inden Djokovic udlignede til 4-4 efter et maratonparti, der tog over 20 minutter.

Del Potros gode spil i andet sæt fik for alvor humøret til at stige hos argentineren og hos de højlydte venner, der har fulgt ham fra tilskuerrækkerne gennem hele turneringen.

Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic vandt karrierens 14. grand slam-titel med en sejr i US Open-finalen i 2018 over argentinske Juan Martín del Potro. Foto: Adam Hunger/AP

Dommeren måtte flere gange tysse på det opstemte publikum, og Djokovic så også ud til at være en smule påvirket af de mange tilråb.

Andet sæt endte med at vare i over halvanden time, og det måtte til sidst afgøres i tiebreak. Her var Djokovic skarpest og vandt 7-4.

Serberen begyndte også tredje sæt bedst ved at bringe sig foran med 3-1. Del Potro fik udlignet til 3-3, men det var ikke nok til at ryste Djokovic. Han kom på 5-3 og servede efterfølgende sejren hjem.

Dermed kunne Djokovic kaste sig på banen i New York og fejre sin tredje US Open-titel og sin 14. grand slam-triumf i karrieren.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her