Annonce
Tennis

Serena Williams får bøde for raseri under US Open-finale

Den 36-årige spiller er blevet idømt en bøde på 17.000 dollar, efter at hun forløb sig under US Open-finalen.

17.000 dollar eller cirka 109.000 kroner.

Det bliver bøden, som tennisspilleren Serena Williams skal betale, efter at hun lørdag gik amok - ikke mindst verbalt - under US Open-finalen mod japanske Naomi Osaka i New York.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Serena Williams endte med at tabe finalen 2-6, 4-6.

I andet sæt, da hun var bagud 3-4, blev den 36-årige amerikaner dømt til at tabe et parti, fordi hun blandt andet kaldte stigedommer Carlos Ramos for "en tyv".

Tidligere i kampen var Serena Williams blevet tildelt en advarsel for at modtage coaching fra sin træner på tribunen, hvilket ikke er tilladt.

Det gjorde amerikaneren rasende. I kraftige vendinger påpegede hun over for dommeren, at hun aldrig i karrieren havde snydt.

Da Williams i andet sæt smadrede sin ketsjer i frustration, fulgte endnu en advarsel og også en pointstraf.

Det fik hendes temperament til at koge yderligere over. Hun vendte tilbage til den første episode og krævede, at dommeren annoncerede, at hun ikke havde modtaget coaching, og hun forlangte en undskyldning.

I stedet fulgte altså også en partistraf, og senere tabte Serena Williams kampen.

Bøden på 17.000 dollar er delt op i tre dele, en for hver af de tre overtrædelser, som Serena Williams begik ifølge stigedommeren.

10.000 dollar koster det, at Serena Williams svinede dommeren verbalt til. Det koster hende 4000 dollar, at hun ifølge dommeren modtog coaching fra sin træner under kampen.

Endelig udløser det 3000 dollar i bøde, at amerikaneren smadrede sin ketsjer.

Som tabende finalist tjente Serena Williams 1,85 millioner dollar, cirka 11,9 millioner kroner, på sin deltagelse ved US Open.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her