Annonce
Tennis

Osaka besejrede rasende Serena Williams i finalen i US Open

Naomi Osaka vandt sin første grand slam-titel, da det koksede totalt for Serena Williams i US Open-finalen.

Ved stillingen 1-1 i andet sæt havde japaneren en breakbold, men amerikaneren fik afværget den og bragte sig foran 2-1. Foto: Frank Franklin Ii/AP

Naomi Osaka er for første gang vinder af en grand slam-turnering i tennis.

Den 20-årige japaner trak sig lørdag sejrrigt ud af finalen ved US Open i New York mod Serena Williams, der tabte 2-6, 4-6 efter en højdramatisk afslutning.

Den 36-årige amerikaner stjal alle overskrifter i andet sæt, da hun var i kæmpe diskussioner med dommerne.

På et tidspunkt blev det så voldsomt, at Serena Williams blev tildelt en straf på et tabt parti, således at Naomi Osaka uden at spille bragte sig foran 5-3 i andet sæt.

Japaneren stod i sin første grand slam-finale over for sit store idol, som blev professionel, inden japaneren blev født.

Den 20-årige Osaka var dog aldeles uimponeret i første sæt, hvor hun brød Serena Williams’ serv til både 2-1 og 4-1 på vej mod sætsejren.

Amerikaneren havde svært ved at finde rytmen i de to spilleres andet indbyrdes møde.

Tidligere i år vandt Naomi Osaka i to sæt over Serena Williams i Miami.

Ved stillingen 1-1 i andet sæt havde japaneren en breakbold, men amerikaneren fik afværget den og bragte sig foran 2-1.

Så fik Serena Williams sit første servegennembrud, da hun bragte sig foran 3-1 på sin fjerde breakbold i partiet.

Naomi Osaka var dog ikke mere rystet, end at hun omgående brød tilbage til 2-3.

Serena Williams var tydeligt frustreret, og i det efterfølgende parti havde hun en højlydt diskussion med stigedommeren.

Det fortsatte senere, og da Naomi Osaka brød igen til 4-3, slog det tilsyneladende klik for Serena Williams, der blev idømt straffen på et tabt parti.

Naomi Osaka holdt hovedet koldt, og hun servede senere sejren hjem.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her