Annonce
Tennis

Nadal modtog æg og sled sig i US Open-semifinale

Rafael Nadal brugte næsten fem timer på at eliminere Dominic Thiem i US Opens kvartfinale.

Til slut trak den topseedede Nadal lige akkurat stikket hjem, men det holdt hårdt i 30 graders fugtig aftenhede. Foto: Adam Hunger

Det begyndte meget skidt, men endte lykkeligt for tennisstjernen Rafael Nadal, der efter en hård kamp mod Dominic Thiem er klar til semifinalen i grand slam-turneringen US Open.

For blot fjerde gang i karrierens hidtidige 282 grand slam-kampe modtog Nadal nemlig et såkaldt "æg", da han tabte 0-6 i første sæt.

Efter knap fem timers kamp var det dog alligevel spanieren, der kunne juble over en sejr i fem sæt.

Sejrscifrene blev 0-6, 6-4, 7-5, 6-7 og 7-6 efter en meget tæt kamp, der blev ved til klokken to om natten lokal tid.

Til slut trak den topseedede Nadal lige akkurat stikket hjem, men det holdt hårdt i 30 graders fugtig aftenhede.

Den afsluttende tiebreak i femte sæt endte 7-5 til den 32-årige spanier, som slog til på sin første matchbold.

- Det var en fremragende kamp under hårde betingelser, siger Nadal.

- Jeg fik en dårlig start, men så sagde jeg til mig selv: Vågn op. Jeg forsøgte bare at holde mig inde i kampen. Jeg er ked af det på Dominics vegne. Han er en nær ven og en rigtig fighter, lyder det fra Nadal.

Serena Williams er i US Open-semifinalen efter ny opvisning

Nadal har vundet US Open tre gange og er regerende mester i turneringen.

I semifinalen på fredag skal han møde en anden tidligere vinder, Juan Martin del Potro, som i sin kvartfinale slog John Isner i fire sæt med cifrene 6-7, 6-3, 7-6 og 6-2.

Det er tredje gang, del Potro er blandt de fire bedste i den amerikanske grand slam-turnering.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her