Annonce
Tennis

Djokovic er i kvartfinale med sejr over portugiser

Novak Djokovic er stadig i spil til sin tredje US Open-titel. Mandag spillede serberen sig i kvartfinalen.

Formstærke Novak Djokovic sørgede mandag for at spille sig i endnu en kvartfinale ved US Open.

Her kan den tidligere verdensetter løbe ind i Roger Federer, hvis det schweiziske tennisikon besejrer John Millman fra Australien natten til tirsdag dansk tid.

På en dag, hvor portugisiske Joao Sousa gjorde, hvad han kunne, var det ikke nok til at ryste Novak Djokovic, der har vundet US Open to gange, hvilket skete i 2011 og 2015.

Serberen vandt kampen 6-3, 6-4, 6-3 og skulle dermed blot bruge tre sæt, som tilfældet også var for Djokovic, da han besejrede franske Richard Gasquet.

Djokovic brød til 2-1 i første sæt og foran 5-3 brød serberen igen og sikrede sig første sæt.

I andet sæt var det så Sousas tur til at bryde først til 2-1, men umiddelbart efter brød Djokovic tilbage og udlignede og foran 5-4 brød Djokovic igen og sikrede sig andet sæt.

Tredje sæt var lige frem til 3-3, så bragte serberen sig foran og brød bagefter, hvorefter Djokovic kunne serve sættet og kampen hjem.

Tidligere mandag blev også Kei Nishikori klar til kvartfinalen, da han slog Philipp Kohlschreiber og vandt 6-3, 6-2, 7-5.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her