Annonce
Tennis

Serena Williams knuste storesøster Venus i magtdemonstration

36-årige Serena Williams så skarp ud, da hun i to sikre sæt udspillede storesøster Venus Williams ved US Open.

Serena Williams (tv.) levnede ikke sin søster mange chancer. Foto: Adam Hunger/AP

Den amerikanske tennislegende Serena Williams meldte natten til lørdag dansk tid for alvor sin ankomst tilbage til tennistoppen.

Hun tog således en helt forrygende sejr, da hun for 30. gang i karrieren var i kamp mod storesøster Venus Williams.

I de amerikanske Williams-søstres møde i tredje runde ved grand slam-turneringen US Open endte det med en sejr i to stensikre sæt til 36-årige Serena. 6-1, 6-2 lød sejrscifrene.

Serena Williams, der ikke har haft nogen særlig imponerende optakt til US Open, så anderledes skarp ud i opgøret på Arthur Ashe Stadium.

Hun spillede aggressivt og slog adskillige kraftfulde vinderslag, som man kender det fra hendes mange år på toppen af tennistronen.

Allerede fra kampens start dominerede hun sin 38-årige storesøster.

Serena tog sikkert første parti og sikrede sig også to breakbolde i det efterfølgende parti, hvor Venus servede for første gang. Det blev ikke til et break for Serena, men det var tydeligt, at hun havde overtaget.

To partier senere lykkedes det da også for hende at bryde til 3-1.

Tidligt i opgøret vrikkede Serena en smule om på sin højre fod. Hun modtog behandling, men virkede efterfølgende ikke til at være generet af episoden.

I hvert fald cruisede hun stensikkert mod en 6-1-sejr i første sæt.

Det legendariske søsterpar har stået over for hinanden på tennisbanen i mere end 20 år. Første gang, de to mødtes, var ved finalen i Australian Open i 1998. Dengang løb Venus med sejren.

Serena Williams indledte i begyndelsen af 2018 et comeback til tennis efter cirka et år væk fra sporten på grund af graviditet og fødsel.

Hun har haft svært ved at finde tilbage til tidligere tiders storspil. I nattens opgør i New York lignede hun dog ofte sit gamle jeg.

I andet sæt fortsætte Serena, hvor hun slap i første. Hun bragte sig foran 5-1, inden Venus fik servet sig til en 2-5-reducering.

Efterfølgende lukkede Serena kampen i sit eget serveparti. Hun endte kampen med ti serveesser og 33 vinderslag.

Serena Williams er nu klar til fjerde runde, hvor estiske Kaia Kanepi venter.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her