Annonce
Tennis

Top-10-sejr gav ukrainer tro på Wozniacki-skalp

Lesia Tsurenko følte, at taktikken sad lige i skabet i sejren over Caroline Wozniacki i US Opens anden runde.

Lesia Tsurenko vandt over Caroline Wozniacki i anden runde af US Open med nogle af danskerens bedste værktøjer. Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix

Lesia Tsurenko var på forhånd ikke regnet mange chancer i mødet med Caroline Wozniacki i US Opens anden runde natten til fredag dansk tid, men ukraineren spillede en klog kamp og vandt 6-4, 6-2.

Hun har timet sin form perfekt og har formået at følge op på de gode resultater fra hendes seneste turnering i Cincinnati.

Her nåede hun kvartfinalen efter at have slået den daværende nummer ni i verden, Garbiñe Muguruza.

- Jeg tror, at sejren over Muguruza og de andre sejre i Cincinnati gav mig troen på, at jeg kan spille godt. Jeg kom tidligt til New York og haft mange sessioner med min træner. Jeg var perfekt forberedt, siger Lesia Tsurenko.

Endnu en kæmpeskuffelse: Wozniacki slog sig selv ud af US Open

Hun besejrede Wozniacki med nogle af danskerens bedste værktøjer. Hun miksede spillet godt op og gav ikke Wozniacki ro til at finde rytme.

Efterfølgende mente Wozniacki, at Tsurenko havde været den smarteste spiller på banen, og Tsurenko medgav da også, at hendes taktik gik op i en højere enhed.

- Min plan var at være konsekvent og tålmodig til at vælge de rette tidspunkter at angribe på og måske gå til nettet eller bare gå efter et vinderslag.

- Jeg synes, at det var en god plan, og den fungerede. Jeg arbejdede hårdt og var modig, siger ukraineren.

Hun fik behandling for et muskelproblem i højre arm midtvejs i første sæt, da hun havde følt smerte, når hun servede igennem. Det medførte, at hun lavede en del dobbeltfejl i starten.

Wozniacki efter tungt exit: Det var ikke godt nok

- Jeg mærkede en strid smerte, når jeg servede 100 procent, så jeg droppede de flade server og gik over til at slice i serven.

- Ærligt talt glemte jeg det lidt, men jeg skal nok have en del behandling, lyder det fra Tsurenko.

Hun skal i tredje runde på lørdag møde Katerina Siniaková.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her