Annonce
Tennis

Federers banemand gentog sejrsmantra for sig selv

Kevin Anderson blev ved med at tro på sejren, selv om han var langt bagud i kampen mod Roger Federer.

Tilskuerne fik noget for pengene og lidt til, da sydafrikanske Kevin Anderson i et bemærkelsesværdigt comeback trodsede alle odds og sendte Wimbledon-mester Roger Federer ud.

Federer var oppe 2-0 i sæt og havde også en matchbold i kvartfinaleopgøret, men 32-årige Anderson fuldførte overraskelsen i den dramatiske femsætter, som endte 2-6, 6-7, 7-5, 6-4, 13-11 i Andersons favør.

- Da jeg var nede med to sæt, forsøgte jeg bare at kæmpe. At slå Roger Federer her i Wimbledon vil jeg altid huske. Specielt i sådan en tæt kamp, siger Kevin Anderson.

- Jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg skulle tro på det. Jeg sagde, at dagen i dag (onsdag, red.) skulle være min dag, siger sydafrikaneren.

Nederlaget i kvartfinalen var Federers tidligste exit fra turneringen, siden han højst overraskende tabte til Sergiy Stakhovsky i anden runde i 2013.

Federer havde da heller ikke forventet at tabe til til den ottendeseedede sydafrikaner.

- Nogle gange er følelsen ikke god, og så forsøger man sit bedste. I dag (onsdag, red.) var en af de dage. Det havde jeg ikke set komme, siger Federer.

- Der var øjeblikke, hvor jeg var god. Jeg følte, jeg læste hans serv, men i andre momenter anede jeg ikke, hvor fanden jeg var på vej hen, siger Federer.

Federer har vundet 20 grand slam-titler, og han jagtede sin anden Wimbledon-triumf på stribe efter sejren sidste år.

Anderson har stadig sin første grand slam-triumf til gode, men han nåede finalen i US Open sidste år.

Med onsdagens sejr blev 32-årige Anderson den første sydafrikaner siden Kevin Curren i 1983 til at nå semifinalen i Wimbledon.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her