Annonce
Tennis

Dansk tenniskomet er færdig ved juniorernes Wimbledon

Clara Tauson tabte til amerikanske Lea Ma og er færdig ved juniorudgaven af tennisturneringen Wimbledon.

Den danske tennisspiller Clara Tauson er færdig ved juniorernes Wimbledon.

Det står klart, efter hun tirsdag tabte i to sæt til amerikanske Lea Ma med cifrene 6-7, 6-7.

Kampen var fra start meget lige. Begge spillere startede med at holde serv, hvorefter først amerikaneren og derefter Tauson formåede at bryde sin modstanders udlæg.

Resten af sættet holdt begge spillere serv, og der skulle derfor tiebreak til for at finde ud af, hvem der skulle bringe sig foran i sæt.

Her vandt amerikanske Ma uden de store anstrengelser 7-2 og kunne dermed sætte første sæt på tavlen.

Ved stillingen 2-1 i andet sæt bad Ma om at snakke med en læge. Amerikaneren havde dog ikke større problemer, end hun godt kunne komme på banen igen, hvorefter hun brød danskerens serv og bragte sig foran 3-1.

Men 15-årige Tauson fik hurtigt svaret tilbage ved at bryde Ma og kort tid efter udligne til 3-3.

Ved stillingen 5-4 havde Ma matchbold, men danske Tauson holdt fast og fik udlignet.

Igen skulle sættet afgøres i tiebreak. Her var ingen af de to spillere specielt gode til at holde sin egen serv.

Hele otte gange formåede en af de to at få point i modstanderens serv. Desværre for danske Tauson var det Ma, der trak det længste strå med 7-4.

Dermed er Frederik Løchte Nielsen den eneste tilbageværende dansker ved den prestigefyldte tennisturnering. Han spiller tirsdag kvartfinale i herredouble med sin engelske partner Joe Salisbury.

Caroline Wozniacki røg allerede ud i anden runde af turneringen, efter hun tabte til russiske Ekaterina Makarova.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her