Annonce
Tennis

Clara Tauson stryger videre i juniorernes Wimbledon

I første runde af juniorernes Wimbledon vandt Clara Tauson overlegent over kvalifikationsspiller fra Thailand.

Det danske tennistalent Clara Tauson indledte mandag juniorernes Wimbledon med manér.

Tauson besejrede på 47 minutter den thailandske kvalifikationsspiller Mananchaya Sawangkaew med de overlegne cifre 6-2, 6-0.

Dermed blev hun klar til anden runde, hvor hun møder amerikaneren Lea Ma.

15-årige Tauson er seedet som nummer otte i turneringen, mens Lea Ma ikke er seedet.

Tauson var flyvende i opgøret mod Sawangkaew. Ganske vist tog thailænderen første parti, men derefter tog danskeren fem på stribe - blandt andet via to servegennembrud.

Tauson selv gav ikke en eneste breakmulighed væk og tog første sæt overlegent.

Andet sæt startede med et servegennembrud til Tauson, og det banede vejen for endnu en suveræn sætsejr og en plads i anden runde.

Tauson er også med i juniorernes doubleturnering, hvor hun sammen med Eléonora Molinaro er tredjeseedet.

Som 13-årig blev Tauson i 2016 den hidtil yngste til at vinde guld ved DM i tennis hos kvinderne i single.

I 2017 vandt hun guld ved det europæiske ungdoms-OL og vandt også sin første seniorturnering i ITF-regi i Stockholm.

I denne sæson har hun vundet juniorturneringer i Firenze og Vrsar, og i april var hun med til at sikre det danske kvindelandshold oprykning til det tredjehøjeste niveau i Fed Cup.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her