Annonce
Tennis

Godt nyt for danske tennisfans: Wozniacki åbner Australian Open med aftenkamp

Caroline Wozniacki har fået en aftenkamp i Melbourne mod Mihaela Buzarnescu.

Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix

Tennisstjernen Caroline Wozniacki indleder mandag Australian Open med en aftenkamp i Melbourne.

Arrangørerne har placeret kampen i første runde mod rumænske Mihaela Buzarnescu på tennisanlæggets næststørste bane, Margaret Court Arena, om aftenen.

Af mandagens program fremgår det, at Wozniacki tidligst skal i aktion klokken 19 lokal tid, hvilket svarer til klokken 9 om morgenen i Danmark.

Dermed vil flere danskere formentlig have mulighed for at følge kampen i første runde på tv.

Mandagens program på Margaret Court Arena byder på tre kampe, før det er Wozniacki og Buzarnescus tur.

Klokken 11 lokal tid (1 om natten i Danmark) står Sloane Stephens og Zhang Shuai over for hinanden. Derefter følger en kamp mellem John Isner og Matthew Ebden i herrernes række. Dernæst er det Samantha Stosur og Mónica Puig, der skal i aktion.

Herefter tager den finaleseedede dansker hul på turneringen mod Buzarnescu, som Wozniacki har slået en gang tidligere i karrieren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Nedtælling til en lang valgkamp

Det må bekymre, at forhandlingerne om en udligningsreform for kommunerne er brudt sammen.

En alt for tro kopi

Det hele fungerer, er velspillet og underholdende. Men hvorfor spiller de det? Og så på landets nationalscene.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her