Tennis

Finaleseedet Wozniacki: Jeg føler intet ekstra pres

Caroline Wozniacki hævder, at hun ikke kender sin lodtrækning i Australian Open, hvor hun er finaleseedet.

Caroline Wozniacki indleder mandag årets første grand slam-turnering Australian Open med gode vinderchancer.

Den 27-årige dansker er med en andenplads på verdensranglisten for første gang i mange år seedet til at gå hele vejen til finalen i Melbourne. Alligevel føler Wozniacki ikke noget ekstra pres.

- Jeg lægger hverken mere eller mindre pres på mig selv. Det er helt det samme.

- Det er en ny turnering og et nyt år, siger Caroline Wozniacki.

- Min krop har det godt, hvilket giver mig mulighed for at spille her, og det vil jeg bare nyde, og så må jeg se, hvor det ender, fortæller hun.

Skal berømt bane omdøbes? På banen var de uforsonlige rivaler, nu støder tennislegenderne igen sammen

I første runde står danskeren over for rumæneren Mihaela Buzarnescu, der ligger nummer 57 på verdensranglisten. Wozniacki hævder, at hun ikke ved, hvad der venter efter første runde.

- Jeg kigger aldrig på lodtrækningen. Der er altid så mange gode spillere med, så for mig handler det kun om at fokusere på mig selv og tage en kamp ad gangen.

- Jeg kender kun min modstander i første runde, og det er er sådan, jeg vil have det og kan lide det. Så må jeg fokusere på det, siger Wozniacki, der tidligere har slået Mihaela Buzarnescu en enkelt gang.

Med et godt resultat i Melbourne har hun også chancen for at generobre førstepladsen på verdensranglisten, seks år efter at hun senest var verdensetter.

Wozniacki vurderer, at hun er bedre nu end dengang.

- Jeg synes, at jeg har forbedret alt.

- Det er ikke noget vildt, men små forbedringer hele vejen igennem. Det er også det, der gør tennis sjovt. Man bliver aldrig perfekt. Der er altid ting, man kan arbejde med, forklarer hun.

Wozniacki tripper udenom tennislegendernes kønsstrid

Caroline Wozniacki indledte i sidste uge året med en finaleplads i en WTA-turnering i Auckland. På grund af regn spillede hun undervejs to kampe på samme dag.

- Jeg vil ikke lyve. Det var min første turnering i år. To kampe - det kunne mærkes. Jeg er ikke 17 år længere.

- Det var alligevel godt for selvtilliden, og jeg fik banket noget rust af. Det var en god start på året, siger hun.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Gaming-bærbare: Når kun det vildeste er vildt nok
Hvor vildt bliver det, hvis du beder om den bedste gamingbærbare, du kan få? Ganske voldsomt, afslører denne test, hvor vi fokuserer på populære, kompromisløse monster-maskiner. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her