Dansk Svømmeunion vil presse på for russisk VM-udelukkelse

Onsdag skal Det Internationale Svømmeforbund mødes og diskutere russisk og belarusisk deltagelse ved VM.

Artiklens øverste billede
Pia Johansen håber, at de russiske og belarusiske svømmere ikke er velkomne til VM efter onsdagens møde. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Onsdag skal Det Internationale Svømmeforbund (Fina) holde møde, hvor russisk og hviderussisk deltagelse til sommerens VM er på dagsordenen.

Dansk Svømmeunion har tirsdag sagt, at danske svømmere ikke vil deltage, hvis svømmere fra de to lande deltager.

Men hvis konklusionen på onsdagens møde bliver, at svømmere fra Rusland og Hviderusland må deltage, vil Danmark fortsat lægge pres på Fina for at udelukke de to lande.

Det fortæller formanden i Dansk Svømmeunion, Pia Johansen.

- Vi vil fortsætte vores bestræbelser på at lægge så stort et pres på Fina som overhovedet muligt - også efter onsdag, hvis det er nødvendigt, siger hun.

Fina har valgt, at svømmere fra Rusland og Hviderusland kan stille op som neutrale atleter under forbundets flag til VM.

Flere lande - heriblandt Tyskland og Schweiz - har dog meldt ud, at de mener, at atleter fra de to lande skal udelukkes helt.

Det Europæiske Svømmeforbund, Len, har allerede udelukket russiske og hviderussiske svømmere.

Derfor håber Pia Johansen, at de russiske og hviderussiske svømmere ikke er velkomne til VM efter onsdagens møde.

- Man kan aldrig vide, hvad der kommer ud af det møde. Der er rigtig mange dilemmaer i den her diskussion. Men der er ingen tvivl om, at det er vores ønske.

- Fina ved godt, hvad holdningen er i Europa, siger hun.

Selv om Danmark truer med ikke at deltage ved VM, forbereder svømmerne sig stadig.

- Svømmerne skal forberede sig på samme måde, som de er i fuld gang med. De skal ikke bruge krudt på den politiske diskussion, der foregår lige nu.

- Vi tror selvfølgelig på, at der er en løsning, og vi tror på, at svømmerne skal svømme VM i Budapest til juni, siger Pia Johansen.

Russerne skal i forvejen dyste som neutrale atleter i store internationale konkurrencer som følge af en dom, nationen modtog for at have snydt med dopingdata fra et laboratorie.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.