Russisk stjernesvømmer har mistet sponsor efter Putin-støtte

Evgeny Rylov har mistet sin sponsoraftale med Speedo, efter at han var med til Vladimir Putins støttekoncert.

Artiklens øverste billede
Den 25-årige svømmer Evgeny Rylov har mistet sin sponsoraftale med Speedo, efter at han dukkede op til en støttekoncert for invasionen af Ukraine. Arkivfoto Sven Simon/Ritzau Scanpix

Den australske virksomhed Speedo, der producerer badetøj, har opsagt sit samarbejde med den russiske stjernesvømmer Evgeny Rylov.

- Efter hans tilstedeværelse til begivenheden på Luzjniki Stadion kan Speedo bekræfte, at det har opsagt sponsoratet til Rylov med øjeblikkelig virkning, skriver Speedo ifølge insidethegames.biz.

- Vi fordømmer krigen i Ukraine på det kraftigste, og vi står side om side med det ukrainske folk, vores atleter og vores holdkammerater, som er blevet berørt af konflikten.

Rylov blev set til en støttekoncert i den russiske hovedstad, Moskva, som havde til formål at støtte landets invasion af Ukraine.

Her bar Rylov et ”Z” på sit tøj. Bogstavet er også blevet påtegnet russiske kampvogne og ses som et symbol på støtte til invasionen.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, var også til stede til støttekoncerten og gav tilmed en tale til det russiske folk.

Den Internationale Svømmeunion (Fina) er ikke tilfreds med Rylovs tilstedeværelse ved koncerten.

- Fina er dybt skuffet over at kunne notere sig, at Evgeny Rylov var til stede på Luzhniki Stadion ved fredagens begivenhed. Vi fortsætter med at efterforske sagen, skrev den mandag til magasinet SwimSwam.

Rylov er 25 år og deltog første gang i OL i den brasilianske millionby Rio de Janeiro i 2016.

Her sikrede han Rusland en bronzemedalje i 200 meter rygsvømning.

Senere vandt han to guldmedaljer ved OL i Tokyo i 2020, hvor han var bedst i både 200 meter rygsvømning og 100 meter rygsvømning.

Han har desuden vundet flere verdens- og europamesterskaber i rygsvømning over forskellige distancer.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.