Annonce
Svømning

Dansk holdkap med Blume svømmede sig i EM-finale

Den danske svømmekvartet svømmede sig torsdag formiddag i EM-finalen i holdkap med den bedste tid.

Det var netop Blume, der hoppede i vandet som den sidste af de fire svømmere. Foto: Darko Bandic/AP

Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Emilie Beckmann og Pernille Blume er klar til finalen i holdkap ved europamesterskaberne i den skotske by Glasgow.

Det står klart, efter at kvartetten torsdag satte bedste tid i de indledende heat med 3 minutter og 58,4 sekunder.

Finalen svømmes torsdag aften klokken 19.07.

Pernille Blume forsvarer sig efter voldsom kritik

Holdkapfinalen bliver den anden for Emilie Beckmann, der torsdag aften ligeledes skal kæmpe om medaljer i 50 meter butterfly. Den bliver afholdt klokken 17.45.

Torsdagens heat var første gang, at Pernille Blume var i vandet, siden hun tirsdag aften ikke lykkedes med at kvalificere sig til finalen i 100 meter fri.

Den mislykkede kvalificering blev efterfølgende kritiseret af både landstræner Dean Boles og sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach, der mente, at Blume ikke havde holdt sig til den strategi, der på forhånd var aftalt.

Det var netop Blume, der hoppede i vandet som den sidste af de fire svømmere. Den 24-årige dansker sørgede for, at danskerne kom først i mål i deres heat, efter at have ligget nummer to ved de forrige to skift.

Tidligere torsdag skulle Anton Ørskov Ipsen forsøge at kvalificere sig til finalen i 400 meter medley. Det lykkedes ikke for danskeren, der kom i mål som nummer seks i sit heat med en tid, der ikke rakte til en finaleplads.

Det gjorde det heller ikke for hverken Laura Glerup Jensen, Maria Grandt eller Helena Rosendahl Bach i 400 meter fri. Ingen af de tre danskere satte tider, der var gode nok til at kvalificere sig til finalen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her