Nordmand gjorde nar af svenskerne

De bor op og ned ad hinanden, men når de mødes på skiløjperne, gnistrer temperamentet.

Artiklens øverste billede

Norske Petter Northug er god til at stå på ski, og så er han en kontroversiel figur.

I weekenden var Sverige og Norge op imod hinanden i 4*10 km stafet ved verdensmesterskaberne i langrend.

Inden løbet havde Petter Northug været ude at sige, at svenskerne måske skulle skifte sidstemand Marcus Hellner på stafetten, da han til enhver tid ville kunne slå dem alle i en spurt.

Slået af to hold

Det gjorde svenskerne så, men lige lidt hjalp det, skriver vg.no.

Svenskernes sidste spurtkort, Calle Halfvarsson, måtte se sig slået af både Norges første- og tredjehold.

Og ikke nok med den ydmygelse, så var Petter Northug så suveræn, at han havde tid til at lade som om, at han børstede hænder og derefter pegede næse ad Calle Halfvarsson.

Tabt væddemål

Hovedpersonen ville dog ikke indrømme, at det var for at sende en næsvis besked til konkurrenterne.

"Det var på grund af et tabt væddemål, at jeg skulle hædre næsehornet. Det var ikke til nogen af konkurrenterne," sagde Petter Northug til vg.no.

Det er ikke første gang, at Petter Northug har skabt ballade med en næsegestus, og i Sverige mener man selvsagt, at han burde skære ned for drengestregerne.

"Hold op med at opføre dig som en 16-årig. Hold op med at opføre sig som en opkomling. Bliv voksen," skriver kommentator Kristoffer Bergström i Aftonbladet.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen