Svensker brændte pisten af og tog tredje sæsonsejr

Svenske Sara Hector er flyvende i storslalom i denne sæson. Mikaela Shiffrin skuffede i tirsdagens konkurrence.

Artiklens øverste billede
Sara Hector fører World Cuppen i storslalom og er i storform inden vinter-OL. Foto: Jure Makovec/Ritzau Scanpix

Trods problemer i både første og andet gennemløb snuppede Sara Hector tirsdag sin tredje World Cup-sejr i storslalom i denne sæson.

Den 29-årige svensker har været på podiet de seneste fem gange, de kvindelige alpinskiløbere har dystet i storslalom.

I den italienske by Kronplatz slog hun tirsdag slovakiske Petra Vlhová med 0,15 sekunder og viser altså storform inden vinter-OL i Beijing.

- Jeg var overrasket, da jeg kom over målstregen, for jeg følte, at det gik lidt galt, siger Sara Hector ifølge Reuters.

Hun gled således undervejs i andet gennemløb og var lige ved at misse en port, men hun fik styr på skiene og havde høj fart mod bunden af pisten.

- Jeg pressede virkelig på, for jeg tænkte: ”Argh, det skulle ikke være sket.” Det er vildt, at jeg var så hurtig, siger Sara Hector.

Petra Vlhová førte efter første gennemløb, men lavede næsten samme fejl som Hector i andet gennemløb, og her var svenskeren altså bedst til at komme ovenpå igen.

Den amerikanske stjerne Mikaela Shiffrin, som fører den samlede World Cup, skuffede en smule og måtte nøjes med en femteplads.

Sara Hector fører World Cuppen i storslalom, og hun er altså rigtig godt kørende, inden den disciplin løber af stablen ved OL 11. februar.

Også herrerne var i aktion tirsdag. Tyske Linus Strasser løb med sejren i slalomdisciplinen i den østrigske by Schladming. Han sluttede foran norske Atle Lie McGrath og tog dermed sin første World Cup-sejr i sæsonen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.