Annonce
Skisport

Vonn vandt i Sverige men tabte sæsontitlen til italiener

Sofia Goggia var kun næstbedst i styrtløbet i Åre, men i sæsonens samlede regnskab tog hun førstepladsen.

Italienske Sofia Goggia kunne onsdag juble over den samlede World Cup-sejr i kvindernes styrtløb, selv om hun ikke kørte først over stregen.

Det var Lindsey Vonn, der vandt løbet i Åre i Sverige, men Goggia endte med flest point i det samlede styrtløb-regnskab for sæsonen, og det sikrer hende førstepladsen med tre point ned til amerikaneren.

Goggias bedste samlede resultat i disciplinen før sæsonen var en andenplads i 2017. For nylig vandt hun guld ved vinterlegene i Pyeongchang i kvindernes styrtløb.

Vonn kom i onsdagens løb i mål i tiden 55,65 sekunder, mens Goggia brugte 55,71 sekunder. Amerikanske Alice McKennis tog sig af tredjepladsen.

World Cup-sejren var Vonns 82. i karrieren. Hun har tidligere vundet den samlede styrtløbstitel otte gange - senest i 2016.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Merkel er i gang med sin svanesang

Det tyske drama om asylpolitikken viser, at Merkels dage i tysk politik er ved at være talte.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her