Annonce
Sejlsport

Der er en mental fordel i at være bagud

Den nye OL-konstellation i 49’eren er blevet indstillet til OL i Rio. Teamet vil udnytte den konstante udvikling.

Den tidligere OL-guldvinder, Jonas Warrer, lykkedes med at komme til OL i Rio med sin makker Christian Peter Lübeck. Foto: Anita Graversen

Den nye 49’er konstellation med Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck havde kun to måneder til at overbevise Dansk Sejlunion om, at de var gode nok til at repræsentere Danmark til OL i Rio de Janeiro. Det lykkedes. De objektive krav fra Sejlunion lød på, at det danske makkerpar skulle blive placeret bedre end en tiendeplads til to ud af tre stævner i april. Søndag viste de sit værd, da de vandt sølv til World Cup-stævnet i Hyeres i Frankring i et stærkt felt, hvor alle OL-teams deltog, undtagen den tidligere OL-guldvinder fra Australien.

Kvalifikation til OL
Resultater
  • 2. plads til World-Cup-stævnet i Hyeres
  • 9. plads til EM i Barcelona
  • 14. plads til EUROSAF i Palma

»Efter vi blev toere til stævnet i Hyeres, ved de andre teams, de skal holde øje med os. Vores præstation stresser dem, så det kan blive vores fordel,« siger Christian Peter Lübeck, som overtog pladsen som gast i 49’eren for Anders Thomsen, efter Jonas Warrer afbrød samarbejdet med ham på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Konstant udviklingskurve

Da den nye 49’er konstellation først blev sat i spil for to måneder siden, giver det de konkurrerende teams et forspring. De øvrige hold, som har sejlet sammen i mange år, er allerede i gang med at teste udstyr. Det vil den nye danskerkonstellation ikke nå i samme omfang. Det kan blive en udfordring, men Jonas Warrers nye makker ser det også som deres mulighed.

»Der er en mental fordel i at være bagud. I øjeblikket er vores konkurrerende teams ved at vurdere, hvor godt de kan præstere til OL. De har ikke den samme udviklingskurve, som vi har. Vi bliver ved med at udvikle os og blive bedre. Da jeg gik ind i projektet, havde jeg ingen idé om, hvor hurtigt det ville gå på de her to måneder, men nu mener jeg helt klart, at vi har en medaljechance til OL,« siger han.

Kræver hårdt arbejde

Christian Peter Lübeck vurderer, at processen frem mod OL adskiller sig fra, hvordan de konkurrerende hold forbereder sig. Jonas Warrer og den nye makker tror nemlig på, at vejen for at være med blandt de bedste udelukkende handler om hårdt slid. Den nye gast synes selv, han stadig kan udvikle sig på mange områder, men det er også »det fede« ved det.

»Vi sejler mange flere timer end de andre hold, Vi har været på vandet og sejlet alle de timer, kroppen har kunne holde til. Det tror jeg også bliver vores mulighed,« siger 49’er gasten.

Ærligt samarbejde

Styrmanden på 49’eren, Jonas Warrer, har tidligere skabt opmærksomhed, da han har brudt samarbejdet med flere gaster. Men Christian Peter Lübeck vurderer ikke, at der er anledning til at tvivle på, om forholdet fungerer i den nye konstellation.

»Vi gør hinanden gode. Og så er der ikke så mange knaster, hvis vi råber af hinanden, når vi er ude på vandet. Vi har aftalt, at der ikke er tid til personlige problemer, og derfor har vi været meget ærlige over for hinanden hele vejen igennem. Det tror jeg har hjulpet den gode proces og det tætte samarbejde i gang,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her