Annonce
Sejlsport

Stærk afslutning gav Rindom VM-bronze i Aarhus

Anne-Marie Rindom sejlede sig op gennem feltet i medalrace og endte med at sikre sig bronze.

Rindom fik ikke den bedste start, da hun vendte som nummer seks af de ti sejlere ved det første mærke. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sejleren Anne-Marie Rindom sikrede fredag Danmark den første medalje ved VM i vandet ud for Aarhus.

Med en tredjeplads i medalrace vandt den 27-årige dansker bronze i strid blæst i Aarhus-bugten.

Belgiske Emma Plasschaert tog guldet, mens sølvet endte hos Marit Bouwmeester fra Holland.

Rindom tilbage i VM-medaljeræset i Aarhus efter protest

Allerede før fredagens medalrace stod det klart, at Rindom med en afstand på 23 point til Plasschaert ikke kunne vinde VM-titlen, da der maksimalt kunne indhentes 18 point i medalrace.

Det var derimod muligt for Rindom, der indledte medalrace på den samlede tredjeplads, at gå forbi Marit Bouwmeester, men samtidig havde tre konkurrenter mulighed for at gå forbi danskeren.

Rindom fik ikke den bedste start, da hun vendte som nummer seks af de ti sejlere ved det første mærke. Danskeren droppede yderligere to placeringer ved det andet mærke.

Rindom smed stor chance for VM-guld

Anne-Marie Rindom var hele tiden i fare for at blive puffet helt ud af medaljepodiet af amerikanske Paige Railey og Sarah Douglas fra Canada, men en stærk afslutning sendte danskeren op på podiet.

Ved tredje mærke havde Rindom kæmpet sig op som nummer fem, og til sidst lykkedes det hende at krydse mållinjen som treer. Alison Young fra Storbritannien var hurtigst foran Mária Érdi fra Ungarn.

Emma Plasschaert tog guldet med 66 point foran Bouwmeester med 75 point. Rindom blev noteret for 85 point.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her