Annonce
Hestesport

Væddeløbsbane i dyb krise

Uafklaret forsikringstvist har tvunget landets næststørste væddeløbsbane, Jydsk Væddeløbsbane, i knæ.

Jydsk Væddeløbsbane i Århus er i alvorlig økonomisk krise. Arkivfoto: David Bering

Jydsk Væddeløbsbane i Århus er i alvorlig økonomisk krise.

Ifølge direktøren for landets næststørste væddeløbsbane, Max Adelsbøll, er situationen en direkte følge af en uafklaret forsikringstvist efter eksplosionsulykken den 12. maj 2007, der raserede banens restaurant og publikumsfaciliteter.

»Det er korrekt, at situationen er kritisk for os, fordi det trækker i langdrag med forsikringssagen. I øjeblikket kører en syns- og skønssag, og vurderingsmanden har foreløbig brugt fire måneder på at bringe os bare lidt tættere på at kunne lave en aftale med forsikringsselskabet. Men vi må erkende, at der stadig kan være lang vej,« siger Max Adelsbøll.

»Derfor søger vi nu at finde en løsning sammen med fonden (Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, HFF, red.) som vil gøre det muligt for os at lægge tingene bag os, så vi kan begynde at koncentrere os om kunderne og den daglige drift. Selve driften har egentlig gået acceptabelt i perioden, selv om ressourcerne har været brugt på genopbygningen i højere grad end driften.«

Tvist om otte mio. kr.

Forsikringstvisten vedrørende genopbygningen, der af Jydsk Væddeløbsbane er budgetteret til at koste i alt 26 millioner kroner, betyder, at banen i værste fald kan stå med en manko på otte millioner kroner inklusiv de cirka to millioner kroner, det vil koste at færdiggøre genopbygningsprojektet. Arbejdet har været sat i stå i flere måneder, mens finansieringen af genopbygningen har været uafklaret.

Direktøren afviser ikke muligheden for, at situationen kan ende i en betalingsstandsning, men han erklærer sig overbevist om, at der som planlagt køres travløb i morgen fredag.

Sund basis-økonomi

Jydsk Væddeløbsbanes drift baserer sig på drifts- og præmietilskud fra Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der varetager fordelingen af alle indtægter til væddeløbssporten.

HFF kan således sidde med nøglen til Jydsk Væddeløbsbanes fremtid, og ifølge HFF's bestyrelsesformand, Bent Knie Andersen, står Jydsk Væddeløbsbane ikke foran en betalingsstandsning. Omvendt stiller han heller ikke flere penge i udsigt til den århusianske væddeløbsbane.

»Det er korrekt, at vi har været i Århus for at kigge nærmere på banens økonomi og vi ser ikke nogen problemer i banens fortsatte drift. Der kommer ikke flere penge fra os. Jydsk Væddeløbsbane har fået deres drifts- og præmietilskud, og der er ikke flere penge til dem, men de er blevet rådgivet på forskellig vis angående, hvad de skal gøre. Som jeg ser det, er der ikke behov for, at vi kommer med yderligere støttepenge, og jeg mener, at banens økonomi som basis er sund nok. Den går ikke i betalingsstandsning, men har behov for at få afsluttet forsikringssagen,« siger Bent Knie Andersen.

I aften er Jydsk Væddeløbsbanes bestyrelse indkaldt til et møde med et enkelt punkt på dagsordenen; byggeriet og konsekvenserne af den beslutning, man forinden forventer at få fra HFF angående anmodningen om økonomisk hjælp.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Stands dræberen

Hvis nogle virkelig måtte mene, at sund kost skal holdes op imod cigaretpriserne, er svaret: Sænk momsen på fødevarer.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her