Uheldig dansk NHL-keeper skiftet ind og ud igen

Frederik Andersen skulle ind og redde stumperne fra holdkammerat, men måtte udgå med hovedpine.

Artiklens øverste billede
Frederik Andersen i aktion for Anaheim Ducks.

NHL-klubben Anaheim er blevet rost for at have en meget succesrig målmandsduo i verdens bedste ishockeyliga. Særligt fordi danske Frederik Andersen har været en overraskende stærk begynder i NHL.

Foruden et nederlag på 2-5 fik Anaheim, natten til lørdag imidlertid noget, som kunne ligne et målmandsproblem lige før slutspillet.

Frederik Andersen havde været stærk i de tre foregående kampe, hvor holdets sædvanlige førstemålmand, schweizeren Jonas Hiller skulle hvile op til slutspillet.

Elendig målmand

I fredagens udekamp mod Nashville var Hiller tilbage i målet, men var elendig og tillod fire mål på syv forsøg i første periode.

Derfor blev Hiller hevet ud og Andersen sat ind med et par minutter tilbage af første periode.

De to hold scorede en gang hver i anden periode, og Frederik Andersen måtte udgå efter den periode.

Dansker ramt af skud

Ifølge Anaheim-træner Bruce Boudreau, fordi han havde "en smule" hovedpine efter, at han var blevet ramt af et skud fra Nashville-backen Shea Weber.

Anaheim har kvalificeret sig til slutspillet, og har fem kampe tilbage til at finde ud af, hvilken målmand, der skal indlede kampene om mesterskabet.

I Edmonton nåede Mikkel Bødker snublende tæt på at blive den anden dansker, som runder 50 point på en sæson i NHL. Bødker blev noteret for en målgivende aflevering, da Phoenix udlignede til 1-1. Frans Nielsen fra New York Islanders nåede 50 point for et par uger siden.

Edmonton, som havde den danske back Philip Larsen med, vandt dog 3-2 efter overtid og straffeslag. Mikkel Bødker misbrugte gæsternes første straffeslag.

Danskermål i Canada

I Ottawa vandt Montreal og Lars Eller med 7-4 efter at være kommet bagud med 0-3 efter mindre end seks minutter. Lars Eller scorede sit 12. sæsonmål, da han bragte Montreal foran 4-3 tidligt i anden periode.

Ligesom Anaheim har Montreal kvalificeret sig til slutspillet. Phoenix ligger til den sidste plads i Western Conference, men har med nattens nederlag kun et point mere end Dallas, som har spillet to kampe færre. Phoenix mangler kun fire kampe.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.