Vital dansk sejr mod Letland

<p>Med en sejr mod Letland er Danmark næsten sikker på at undgå nedrykning til 1. Division.</p>

Artiklens øverste billede
De danske spillere fik endelig en sejr at glæde sig over i kampen mod Letland ved VM i Ishockey i Sverige. Arkivfoto: AP

Pyha. Danmark slog mandag Letland 2-0, og det danske ishockeylandshold har dermed fire point inden den sidste kamp mod Norge i morgen.

Fire point er to point flere end Italien, som lige nu besidder sidstepladsen i Gruppe B, og formår italienerne ikke at skabe århundredets største overraskelse mandag aften mod Rusland, er Danmark sikre på ikke at rykke ned i 1. Division.

Med dagens sejr kan Per Bäckmans tropper endvidere sikre sig den samlede femteplads i gruppen, såfremt Danmark slår Norge i den ordinære spilletid samtidig med, at Letland som maksimum får et point mod Sverige, mens Tyskland skal tabe til Tjekkiet i den ordinære spilletid.

Rekordmange tilskuere

Allerede i minutterne før kampstart var der en kamp i gang. Ikke på isen, men på tilskuerlægterne, hvor et rekordstort antal danske tilskuere for en gangs skyld havde fundet sammen og udgjorde et højtråbende »Danmark«-skrålende kor, der på mange måder slog det, letterne præsterede med deres trommer og klappen.

Derfor havde Danmark på sin vis allerede sikret sig overtaget, før den vigtige kamp blev sat i gang mandag eftermiddag. Spørgsmålet var så, om de danske spillere kunne udnyttte overtaget fra det tændte rød-hvide publikum til at få overtaget på isen mod Letland, der efter en god start på turneringen var begyndt at vise svaghedstegn i holdets to seneste kampe mod Norge og Tjekkiet.

Danmark leverede i sidste kamp mod Tyskland en flot præstation, hvis man ser bort fra præstationen over for tyskernes målmand. I første periode af kampen mod Letland viste Danmark med flere hurtige kombinationer igen, hvor stort et potentiale holdet har. Til at opfylde det mangler landstræner Per Bäckman bare en målmager, der i fremtiden kunne gemme sig i Hernings Thomas Spelling, som blev fundet for urutineret til den aktuelle VM-trup.

Vigtigt for OL-kvalifikation

En trup, der til gengæld råder over en erfaren anfører i form af Morten Green, som har det med at score nogle afgørende mål for Danmark. Det besluttede han sig heldigvis for i anden periode, da han på et kontraangreb - umiddelbart efter en kæmpe lettisk chance – satte Danmark på kurs mod næste års A-VM med en flot scoring til 1-0.

Minuttet efter ledte Morten Madsens kæmpe afbrænder tankerne hen mod lørdagens 1-2 nederlag til Tyskland, hvor Danmark også var foran 1-0 og efterfølgende missede et hav af chancer. Det scenarie gentog sig ikke, og det takket være selvsamme Morten Madsen, som i slutningen af anden periode scorede og gav Danmark sin første tomålsføring til dette års A-VM.

Tomålsføringen tildelte også Danmark holdets første sejr i turneringen, og de tre point kan gå hen og få afgørende betydning for det danske landsholds fremtid. Lykkes det således Danmark at overhale Letland i den samlede stilling, vil de danske spillere få hjemmebanefordel i februar 2013, hvor der afholdes OL-kvalifikation.

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.