Green: Derfor skal vi slå Norge

Kampen mod Norge kan få betydning for de danske OL-chancer, mener Morten Green.

Artiklens øverste billede

Landstræner Per Bäckman forventer ikke nogen stor kamp af det danske landshold, når holdet ved middagstid afslutter sin deltagelse ved VM med kampen mod Norge.

Kun 18 timer efter, at mødet med Letland blev blæst af, er spillerne simpelthen for trætte, mener svenskeren.

Spiller for hjemmebanefordel

Spillerne selv regner dog ikke med, at kampen bare bliver et par hyggelige timer i Globen.

- Vi har stadig nogle verdensranglistepoint og måske også en hjemmebanefordel i OL-kvalifikationen at spille om, siger Morten Green.

Derudover vil mange af de danske spillere næppe have noget imod at slå Norge, som flere gange har vundet tætte kampe mod Danmark, når der har stået vigtige ting på spil.

Afviser træthed

Og selv om Norge er kvalificeret til kvartfinalen og således ligesom danskerne ikke har kniven for struben, regner Morten Green ikke med, at der bliver tale om en decideret venskabskamp.

- Det er meget, meget sjældent, det bliver sådan mod Norge, siger kaptajnen.

Backen Stefan Lassen vil heller ikke købe sin træners spådom om, at danskerne er for trætte til at levere en ordentlig præstation.

For ham er det ikke et problem at den sidste kamp ligger så kort tid efter kampen mod Letland.

- Det gør ingenting. Vi spiller gladeligt igen, siger Stefan Lassen.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen