Trist dansk tirsdag i NHL

De tre danskerklubber i verdens bedste ishockeyliga tabte alle natten til onsdag.

Artiklens øverste billede
Frans Nielsen fik comeback efter sin skadespause og spillede 15,42 minutter for New York Islanders i lokalopgøret mod New York Rangers. Foto: AP

Frans Nielsen fik comeback efter sin skadespause og spillede 15,42 minutter for New York Islanders i lokalopgøret mod New York Rangers.

16.234 tilskuere på Islanders' hjemmebane, Nassau Coliseum, kunne ellers glæde sig over, at hjemmeholdet vandt første periode med 1-0.

Men i anden periode gik det galt, og her kunne gæsterne med to scoringer sikre sig føringen og sejren.

Frans Nielsen måtte midt i perioden i straffeboksen i to minutter.

Hansen ikke på banen

Jannik Hansen kom ikke på isen for Vancouver Canucks, der trods hjemmebane og 18.630 tilskuere i ryggen tabte med hele 3-5 til New Jersey Devils. Hjemmeholdet blev løbet helt over ende i første periode, som Devils vandt 3-0.

Endelig var Mikkel Bødker på isen i 13,38 minutter for Phoenix Coyotes, der var på besøg hos Minnesota Wild.

Her scorede Wild to gange i første periode, og efter 1-1 i anden slog hjemmeholdet sejren fast i tredje periode, som de vandt 3-2 til 18,568 tilskueres glæde i Xcel Energy Center.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen