Landstræner: Håber vi har givet piger lyst til ishockey

Peter Elander er glad for ishockeykvindernes indsats ved OL, og håber flere piger får øjnene op for sporten.

En plads i kvartfinalen blev det ikke til for de danske ishockeykvinder, der tabte 1-3 i den sidste gruppekamp mod Sverige.

Landstræner Peter Elander håber dog alligevel, at holdets præstationer ved OL i Beijing har gjort reklame for sporten i Danmark, hvor der kun er godt 200 aktive kvindelige seniorspillere og hårdt brug for friske kræfter.

- Jeg håber, at mange piger i Danmark får lyst til at spille ishockey, for vi er ikke så mange. Ti procent af alle spillere mellem 18 og 40 år var med til OL, siger Peter Elander.

Danmarks svenske landstræner tager OL-afsked med tilfredshed med præstationerne. Men han ved også, hvor der skal sættes ind i de kommende år.

Han vil se større kvalitet i den offensive zone, hvor det ved OL har knebet med at markere sig.

- På dette niveau er det ikke let at score. Ved næste OL, når vi skal i kvartfinalen, skal vi blive bedre, siger Peter Elander, der kunne se sine spillere spilde otte minutter i overtal i starten af kampen.

Svenskerne kunne tage den ene udvisning efter den anden uden at blive straffet for det.

- De otte minutter var næsten vores dårligste i hele kampen. Vi troede, at nu skulle vi tage kontrollen, men det fik vi ikke rigtig gjort. Måske var vi for anspændte og lidt nervøse.

- Vi var ringe med pucken i de første powerplay. Det blev bedre senere, men i starten var det ikke godt nok, konstaterer landstræneren.

Det var en overraskelse, at holdet overhovedet kvalificerede sig til OL. Og mandagens sejr over Tjekkiet er et foreløbigt højdepunkt for dansk kvindeishockey.

Landstræneren glæder sig også over, at holdet ved OL viste et højere niveau end ved A-VM i august sidste år.

- Jeg er glad. Vi har spillet én rigtig dårlig periode, og det var første periode mod Japan. Vi kunne have vundet både to og tre kampe, og så havde vi været i kvartfinalen.

- Man kan være pissesur lige nu, men når det kommer på afstand, kan alle gå stolte ud fra OL-byen og sige, at vi gjorde vores bedste for Danmark, siger Peter Elander.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.