Frans Nielsen lægger skøjterne på hylden efter sæsonen

En æra er slut, når Frans Nielsen har spillet sin sidste kamp i denne sæson. Så er karrieren også slut.

Frans Nielsen stopper karrieren efter denne sæson. Det siger landsholdsspilleren til mediet Hockeytinget.

37-årige Frans Nielsen var den første danske ishockeyspiller til at spille i NHL.

Danskeren skal først færdiggøre sæsonen for sin tyske klub Eisbären Berlin, før han indstiller karrieren.

Desuden skal han i februar spille for de danske ishockeyherrer ved vinter-OL i Beijing. Han blev officielt udtaget som en del af truppen tirsdag aften.

Beslutningen om at stoppe blev truffet for næsten et år siden - lige efter sidste sæson. Det var blandt andet med udsigten til at blive far for tredje gang, hvilket skete i december sidste år.

- Med udsigten til et tredje barn, og en fremtid med børnene i Skandinavien, så gav det bare god mening.

- Samtidig kunne jeg for første gang mærke, at motivationen til den lange sommertræning ikke var den samme, siger Frans Nielsen til Hockeytinget.

Han tog en sæson mere, fordi han gerne ville nå at reflektere over karrieren og slutte med at være med ved de olympiske lege.

6. januar 2007 fik Frans Nielsen sin debut og skrev dermed sportshistorie som den første dansker til at spille i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

I august sidste år sagde han farvel til NHL, da Detroit Red Wings valgte at købe ham ud af sin kontrakt.

Frans Nielsen har spillet over 100 landskampe og deltaget i ni VM-turneringer.

I tysk ishockey nyder han den sidste tid på isen. Det er blevet til 20 kampe i den bedste tyske række. Han er noteret for seks mål og otte assister.

- Kombineret med mange kampe til at skærpe OL-formen og den korte afstand til Danmark og Sverige, så er det et godt sted at slutte, siger Frans Nielsen, der lige nu er ude med en hovedskade.

Karrieren begyndte i Herning, hvor han blev dansk mester som blot 16-årig.

Efter en periode i svensk ishockey tog Frans Nielsen til New York Islanders, hvor han begyndte på reserveholdet.

Siden fik han debut i NHL og spillede samlet 949 kampe i 15 sæsoner og lavede 483 point - fordelt med 171 scoringer og 312 assister.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.