Annonce
Ishockey

NHL-ikonet Stan Mikita er død

Stan Mikita er indehaver af flere imponerende klubrekorder i Chicago Blackhawks. Han blev 78 år.

NHL

Den slovakiskfødte NHL-legende Stan Mikita er død i en alder af 78 år.

Det oplyser klubben Chicago Blackhawks, hvor Mikita tilbragte hele sin professionelle karriere i den bedste nordamerikanske ishockeyliga.

Mikita er indehaver af flere store rekorder hos Chicago Blackhawks, hvor han som 18-årig fik debut i 1959 og spillede frem til 1980.

Med 926 assister har han lavet flest af alle i klubben. Desuden har han med 1467 scoret flest point, og hans 1394 kampe er også klubrekord.

Han er desuden den eneste spiller i NHL-historien, som i samme sæson har vundet Art Ross-prisen for flest point i en sæson, Hart-prisen for at være MVP (mest værdifulde spiller) og Lady Byng-prisen for sin sportsånd.

Det gjorde han endda både i 1967 og 1968.

Højdepunktet i Mikitas karriere fandt dog sted i 1961, da han var med til at sikre Chicago Blackhawks klubbens første Stanley Cup-trofæ i 23 år som vinder af NHL.

Tre år efter sin sidste kamp blev han optaget i NHL's Hall of Fame.

Efter sit karrierestop var Mikita en regelmæssig gæst, når holdet spillede hjemmekampe. Også da han i 2008 blev hyldet før et af Blackhawks' opgør.

- Jeg var stolt over at bære uniformen med dette klublogo i 22 år, sagde Mikita ved den lejlighed.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
NHL
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her