Annonce
Ishockey

Eller blev udvist tre gange i nederlag i NHL-semifinale

Lars Eller og Washington Capitals tabte i NHL-semifinalen, men er stadig foran 2-1 i kampe i serien.

NHL

Danske Lars Eller blev natten til onsdag dansk tid udvist tre gange, da han sammen med Washington Capitals hjemme tabte med 2-4 til Tampa Bay Lightning i semifinalen i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Eller blev også noteret for en enkelt assist, men det var altså ikke nok til at undgå Capitals' første nederlag i semifinaleserien.

Capitals fører dog stadig 2-1 i serien, efter at holdet vandt de første to kampe på udebane i Tampa Bay. Der spilles bedst af syv kampe.

Steven Stamkos bragte Tampa Bay Lightning foran med 1-0 i første periode i en overtalssituation, hvor hjemmeholdets målmand Braden Holtby var blevet sendt en tur i straffeboksen.

I begyndelsen af anden periode var det så Lars Ellers tur til at blive udvist.

Danskeren blev udvist for at forsinke spillet, og igen var gæsterne skarpe i deres powerplay-spil. Nikita Kucherov gjorde det til 2-0.

Kort tid efter gjorde Victor Hedman det til 3-0, inden Lars Eller igen blev udvist. Denne gang resulterede det dog ikke i nogen Tampa Bay-scoringer.

Brett Connolly reducerede lidt efter til 1-3, inden Brayden Point lukkede anden periode med en Tampa Bay-scoring til 4-1.

I tredje periode ragede Lars Eller sin tredje udvisning til sig, ligesom han også blev noteret for en assist ved Capitals sene 2-4-reducering.

Næste kamp mellem de to hold spilles i Washington natten til fredag.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
NHL
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her