Ishockey

Jannik Hansen: Isen gjorde det svært

Det danske forsvar havde problemer med at dirke et godt organiseret lettisk forsvar op i tirsdagens kamp. At isen i Jyske Bank Boxen var noget blød, gjorde det ikke nemmere, mener Jannik Hansen.

Jens Dresling

Det danske ishockeylandshold glippede chancen for at komme i VM-kvartfinalen, da de tirsdag aften tabte 0-1 til Letland. Jannik Hansen var imponeret over det lettiske forsvar.

»Efter de får deres mål, så bliver det svært for os. Det er svært at kreere noget derude på den is, det er svært at slå to pasninger, der hænger sammen, og så bliver det svært at åbne forsvaret op. De stod godt. De lod os komme på ydersiden, og målmanden tog det, som kom. Vi skulle have haft en grim en eller en heldig en, det fik vi ikke,« sagde Jannik Hansen.

Han mener, at den noget bløde is gjorde det ekstra svært for det danske hold.

Målløse Danmark glippede kvartfinalen

»Det skal ikke være nogen undskyldning for, at vi er ude, men isen er svær at spille på. Det er svært, når pucken hopper sådan, så er det svært at lave de der tic-tac-pasninger, der skal til for at bryde et forsvar op. Især når de står tilbage med fire eller fem mand, så nytter det ikke noget bare at skøjte igennem, det kan man ikke, og det var utroligt svært at komme ind i midten og få nogle afslutninger af sted,« sagde Jannik Hansen.

Letland tager nu pladsen i kvartfinalen, mens Danmark er færdig ved VM.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kommentar: De danske ishockeydrenge skred i svinget
Troels Henriksen
Det lignede den helt store triumf for dansk ishockey ved VM på hjemmebane. Det endte med bøjede hoveder og et godt indtryk.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her