Ishockey

Frederik Andersen: Troede han ville skyde højt

Letland kunne nøjes med et enkelt mål i kampen tirsdag mod Danmark, Frederik Andersen ærgrer sig over, at han fik fejllæst skuddet, der sikrede Letlands 1-0-sejr.

Målmand Frederik Andersen ser på pukken, som han i dette tilfælde netop har forhindret i at gå i mål. Foto: Ritzau Scanpix/HENNING BAGGER

Letland tog den sidste kvartfinaleplads i gruppen i Herning, da de tirsdag aften slog Danmark 1-0. Frederik Andersen i det danske mål anerkendte letternes stærke forsvar.

»Vi havde selvfølgelig sat næste op efter en kvartfinale-plads. Men det var ikke nok, det vi præsterede i dag. Letterne spiller rigtig godt, de står godt i deres zone og sørger for, at det bliver svært for os at komme ind og lave de mål, der skulle til,« siger Frederik Andersen.

Han ærgrede sig over, at han fejllæste afslutningen på det enlige mål, som gik ind mellem benskinnerne på Frederik Andersen.

»Jeg skulle selvfølgelig have gjort noget ved det skud. Jeg læser, at han vil sætte den højt i målet, men der kommer en stav i vejen, og så får han måske heller ikke så meget på kraft på skuddet, så det kommer lavt i stedet. Men det var et godt skud, han får sat ind,»« siger Frederik Andersen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her