Danmark og Letland spiller tætte opgør

Tirsdag er det vind eller forsvind for både Letland og Danmark ved VM i ishockey. Vinderen går i kvartfinalen.

Artiklens øverste billede
Nichlas Hardt jagter Arturs Kulda under Danmarks møde med Letland ved VM i Tyskland i 2017. Letland vandt kampen med 3-0. Foto: Monika Skolimowska/AP

Tirsdag aften spiller Danmarks ishockeylandshold en afgørende kamp mod Letland ved VM i ishockey.

Regnskabet er simpelt forud for den sidste gruppekamp i Herning. Vinderen af kampen er videre til kvartfinalen, mens taberen er færdig ved VM.

Og det er langtfra første gang, at der er meget på spil i et opgør mellem de to nationer, som synes uhyre jævnbyrdige.

Her et tilbageblik på de seneste VM-opgør mod Letland:

VM 2017:

- Letland vinder 3-0 i en kamp, hvor danskerne tager dobbelt så mange udvisninger som letterne. Kampen er Danmarks første i turneringen, hvor Danmark henter i alt syv point i gruppespillet, mens Letland henter 10. Ingen af dem går videre til kvartfinalen.

VM 2016

- Danmark vinder 3-2 efter overtid og straffeslag. Nicklas Jensen bringer Danmark i front, inden letterne scorer to gange. Morten Poulsen udligner halvvejs i kampen, og mere sker der ikke på trods af et hav af lettiske udvisninger. Overtiden forbliver målløs, inden Lars Eller og Nicklas Jensen scorer på straffeslag og sikrer Danmark to point. VM ender i stor succes for danskerne, der når kvartfinalen, som tabes 1-5 til Finland. Letland slutter næstsidst i den indledende gruppe.

VM 2012

- Danmark vinder 2-0 over Letland i danskernes næstsidste gruppekamp, og den sejr sikrer Danmark overlevelse efter et uventet nederlag tidligere i turneringen til Italien. Den danske sejr over Letland kommer i hus via storspil af Frederik Andersen i målet og scoringer af Morten Green og Morten Madsen.

VM 2011

- VM-grupperne består kun af fire hold, hvoraf tre går videre, mens et hold ryger i nedrykningsspillet. Danmark og Letland mødes i den sidste kamp, Danmark vinder 3-2 efter overtid og straffeslag, og den sejr sender danskerne videre. Letterne må en tur i nedrykningsspil, hvilket de klarer. Sammen med en velspillende Frederik Andersen i målet bliver Mads Christensen den store helt for Danmark med mål til 1-0, 2-1 og den afgørende scoring i straffeslagskonkurrencen.

Kilder: Ritzau, IIHF med flere.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.