Annonce
Ishockey

Aalborg har fire matchbolde i kvartfinaleserie på isen

Med en sejr på 5-1 over Frederikshavn udbyggede Aalborg føringen i DM-kvartfinaleserien i ishockey.

Aalborg Pirates er snublende tæt på klubbens første indtog i DM-semifinalerne i ishockey i fire år.

Med en hjemmesejr på 5-1 over lokalrivalen Frederikshavn White Hawks bragte Aalborg sig foran med 3-0 i kvartfinaleserien, hvor der skal fire sejre til for at avancere.

Dermed skal Frederikshavn vinde de næste fire kampe på stribe, hvis holdet skal i semifinalen, men det hele kan være slut allerede i næste møde på torsdag.

Det var ellers frederikshavnerne, der startede bedst og bragte sig foran i første periode ved topscorer Nick Olesen, der med 29 mål i 50 kampe var ligaens farligste skytte i grundspillet.

4227 tilskuere kunne dog se hjemmeholdet udligne blot 25 sekunder inde i anden periode, da Kirill Kabanov gjorde det til 1-1.

Aalborg havde klart flere skud på mål end gæsterne, og inden perioden var slut, havde Peter Quenneville med to scoringer sendt aalborgenserne på sejrskurs med en 3-1-føring.

Olivier Hinse og Christopher Frederiksen slog sejren fast med to mål i slutfasen.

Mens Aalborg tilsyneladende har helt styr på den ene kvartfinaleserie, er det mere tæt i de øvrige - ikke mindst i det rent sjællandske møde mellem Rødovre og Rungsted.

Tirsdag var det Rungsted, der kunne juble efter 60 minutters kamp i Rødovre Skøjte Arena, hvor hjemmeholdet blev slået 2-1.

Det var Rasmus T. Andersson, der stod for det afgørende mål i tredje periode. Dermed er Rungsted foran med 2-1 i kampe.

Det er Herning også i kvartfinaleserien mod undertippede Herlev, der måtte rejse hjem fra Jylland med en lussing på 3-8.

12 minutter før tid var herningenserne dog "kun" foran med 4-2, men gæsterne gik helt ned i slutfasen.

Også Sønderjyske var ude for lidt af en nedtur, efter at holdet havde vundet første periode med 1-0 på udebane mod Esbjerg.

Tre esbjergensiske scoringer i anden periode vendte slaget, og siden blev det hele 5-1 til de forsvarende mestre.

Dermed fører Esbjerg med 2-1 i serien.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her