Annonce
Boksning

Tyson Fury kommer til Aarhus til kampen mellem Dennis Ceylan og Isaac Lowe

Britiske Tyson Fury lander på fredag i Danmark, hvor han vil støtte sin fætter - og drikke sig stiv.

Tyson Fury vandt i 2015 i et brag af en boksekamp VM i sværvægt på udebane i Tyskland over Wladimir Klitschko. Foto: Martin Meissner/AP

Boksesporten har i mange år fostret kulørte personligheder, men den tidligere sværvægtsverdensmester Tyson Fury sprænger rammerne.

På lørdag møder Dennis Ceylan på hjemmebane Isaac Lowe i Aarhus til en kamp om EM-titlen i fjervægt, og til den kamp har Tyson Fury valgt at dukke op, da Lowe er hans fætter.

Og det kommer ikke til at gå stille af sig.

»Jeg glæder mig til Danmark. Jeg har hørt, at danskerne kan lide at drikke, og det samme kan jeg. Jeg lander på fredag, så jeg kan nå indvejningen og gøre mig klar til St. Patrick’s Day. Jeg skal være ekstremt stiv. Tyson Fury bliver sluppet løs i Danmark,« siger Fury i en pressemeddelelse.

Ceylan blev kronet som kongen af Europa: »Vi har større mål foran os«

Men aarhusianerne skal åbenbart ikke være bange for at få en på skallen på den lokale irske pub, for Fury mener, at han vil falde godt ind med lokalbefolkningen.

»Danskerne er vikinger, og jeg er en viking, så jeg er sikker på, at vi vil komme godt ud af det med hinanden,« siger han.

Tyson Fury siger, at han har kendt Isaac Lowe hele sit liv.

»Han er som en bror for mig. Vi har trænet en masse sammen over årene, alt fra A-Z. Jeg tror på Isaac, og jeg vil være ringside for at støtte ham. Det vigtigste er, at det bliver en fair afgørelse. Vinderen skal have sejren. Hvis Isaac vinder, fortjener han at få bæltet med hjem, og hvis Dennis vinder, fortjener han bæltet,« siger Fury i pressemeddelelsen.

Tyson Fury forventer en god fight.

»Isaac er en meget underholdende, ung fighter. Og han giver alt, hvad han har, når han står oppe i ringen. Om han vinder, taber, eller kampen ender uafgjort, så ved jeg, at han ikke ville kunne have gjort mere. Det er den type fighter, han er,« siger Tyson Fury.

28-årige Fury blev i 2015 sensationelt WBA-, IBF-, WBO-, og IBO-verdensmester i sværvægt, da han slog Wladimir Klitschko på point. På det tidspunkt havde ukraineren ikke tabt en kamp i over 10 år. Siden har Fury måttet overlade VM-titlen til anden side, da han ikke har forsvaret den.

Blandt mange sære ting, som Tyson Fury er kendt for, er blandt andet, at han i ringen efter sin sejr over Klitschko sang en kærlighedsserenade til sin kone.

Og når vi er ved sangen. Tyson Fury tog under EM 2016 til Frankrig for at støtte England.

Naturligvis med masser af øl og sang.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her