Annonce
Boksning

Bokselegende, der slog ihjel, er død

Manden bag et af boksehistoriens mest hadske opgør krydsede også danske livsbaner.

Los Angeles

Emile Griffith, en af boksehistoriens helt store legender, er død i en alder af 75 år.

Det bekræfter International Boxing Hall of Fame (IBHOF).

Bokseren, der blev født på St. Thomas i U.S. Virgin Islands, var i flere perioder verdensmester i weltervægt og i mellemvægt og blev i 1990 optaget i boksningens Hall of Fame.

Benny Paret (til venstre) hånede Emile Griffith ved indvejningen forud for deres tredje og sidste interne opgør i New York. Foto: AP/John Lindsay

Opdaget ved et tilfælde

Den følsomme og affekterede Griffith kæmpede sig ud af en caribisk ghetto i New York, men var oprindeligt slet ikke interesseret i boksning.

Hans imponerende fysik blev ved et tilfælde opdaget af chefen på den hattefabrik, hvor den unge Griffith arbejdede.

Teenageren havde forsigtigt bedt om lov til at arbejde med bar overkrop i sommervarmen.

Det efterfølgende syn fik straks chefen, som var bidt af boksning, til at sende den muskuløse dreng over til boksetræner Gil Clancy i det lokale gym.

Her viste det unge vidunder sig at være både hårdfør og lærenem, og indsatsen førte til en karriere af de helt store.

Griffth nåede nemlig at møde hele 10 verdensmestre og bokse i alt 339 omgange i VM-kampe.

Den professionelle del af karrieren strakte sig fra 1958 til 1977, og undervejs besejrede han blandt andet to fremtrædende danske sportsstjerner.

Opgør fyldt med had

Det mest legendariske minde er uden tvivl en tv-transmitteret VM-kamp i weltervægt i Madison Square Garden i New York den 24. marts 1962.

Den brutale afslutning på VM-kampen mellem Benny Paret (til venstre) og Emile Griffith. Kampleder Rudy Goldstein træder til for sent, da den bevidstløse Paret vikles ind i tovene. Foto: AP

Kampen var det tredje opgør mellem Griffith og cubaneren Benny ”Kid” Paret, og det blev samtidig det sidste mellem de to, fordi den 25-årige Paret døde som følge af skader pådraget under kampen.

Stemningen var ond i dagene op til VM-opgøret, og kombattanterne var tæt på at komme i håndgemæng om morgenen på kampdagen.

Verdensmesteren Paret, som havde vundet det seneste interne opgør, hånede sin rival under indvejningen og kaldte Griffith for maricón (spansk slang for bøsse).

I Parets latinokultur, som var præget af homofobi, blev betegnelsen betragtet som et altødelæggende skældsord og en helt uhørt ydmygelse af en sportsmand.

Kræfterne ebbede ud

Få år før sin død vedgik Griffith, at han både var til mænd og kvinder, men provokationen fyldte dengang Griffith med et enormt had, som angiveligt opildnede ham til at eksplodere i kampen.

Paret var den type bokser, der ikke havde noget imod at tage imod tre slag, hvis han bare kunne sende to retur. Så skulle modstanderen nok slå sig træt.

I sjette omgang slog han tilmed Griffith i gulvet, men kort efter løb han selv tør for kræfter.

Ifølge forfatteren Norman Mailer, som overværede kampen, tog det Griffith godt fire sekunder i 12. omgang at ramme Paret med 18 rene fuldtræffere.

”Det var som et baseballbat, der smadrede et græskar,” skrev Mailer om den brutale seance.

Kampleder overså detalje

Den garvede kampleder Rudy Goldstein var for længe om at gribe ind. Måske fordi han overså en detalje, der blev skæbnesvanger.

Den groggy Paret, som var fanget i det ene ringhjørne, havde nemlig fået viklet sig så uheldigt ind i tovene, at han blev hængende oppe, selvom han var bevidstløs og reelt ikke kunne stå på benene.

Andre hævdede efterfølgende, at Goldstein var bange for at bryde ind af frygt for, at Parets tilhængere ville lave optøjer, hvis han stoppede deres idol.

”Paret,” skrev Mailer, ”stod stadig i tovene, fanget i dem som før, og smilede halvt beklagende, som om han ville sige: Jeg var ikke klar over, at jeg skulle dø lige nu, og han lagde hovedet bagover, men det sad stadig lige i halsen, og døden pustede sin ånde på ham.”

Da Goldstein endelig afbrød kampen, hang Paret - nu med sine knæ på kanvassen - fortsat livløst med den ene arm om tovet  og var allerede i koma.

Han vågnede aldrig op igen og døde 10 dage senere.

Ødelagt indeni

Millioner af amerikanere havde fulgt dramaet på tv-stationen ABC's "Friday Night Sports", som transmitterede kampen direkte, og det var for hård kost for mange.

ABC stoppede sine populære boksetransmissioner, og de øvrige tv-netværk fulgte hurtigt efter, mens politikkerne overvejede mulighederne for et forbud mod boksesporten.

Emile Griffith fortsatte sin karriere, og blev senere verdensmester i mellemvægt.

Men han var ødelagt indeni:

”Jeg får stadig mareridt”, forklarede han i 2005 om den uhyggelige knockoutsejr i tv-dokumentaren ”Ring of Fire: The Emile Griffith Story”.

Kampleder Goldstein trådte aldrig op i en boksering igen, og dødsfaldet skyggede i mange år for Griffiths øvrige bedrifter.

”Folk spyttede på mig på gaden. Vi boede på et hotel. Hver gang det bankede på døren, løb jeg ind i et andet lokale. Jeg var så bange,” forklarede Griffith i 1993 om dagene efter Parets død.

Opgør i Danmark

Emile Griffith forblev dog en topbokser indtil sin sidste kamp i 1977.

Hans force var aldrig slagstyrken, og han mistede med egne ord sit killerinstinkt efter Parets død.

Men han var stadig en formidabel bokser med sine lynhurtige hænder, de brede skuldre, balancen og sin formidable evne til at fortrænge angsten og kombinere med uortodokse, men rene stød med knofladen.

To gange optrådte han i København mod hjemlige boksehelte.

Emile Griffith i et VM-opgør mod Jose Napoles i Los Angeles i 1969. Foto: APAnonymous

I 1963 boksede Christian (Gentleman Chris) Christensen legenden i KB-hallen, og der blev hver dag blev solgt billetter til fem kroner til Griffiths træning i Idrætshuset.

Christensen, der var 12 år ældre end Griffith og befandt sig i sin karrieres efterår, blev stoppet i niende omgang.

Syv år senere arrangerede promotor Mogens Palle så en kamp mellem Griffith og den bomstærke europamester Tom Bogs, som var ubesejret i 54 kampe.

Nådig i slutfasen

Under nutidens vilkår var Bogs uden tvivl blevet verdensmester. I 1960’erne var der nemlig betydeligt flere aktive boksere, færre vægtklasser og færre VM-forbund.

Men den 25-årige danske mellemvægter, som havde kurs mod en VM-kamp, mødte dog i Valby Idrætspark en 31-årig veteran, der endnu ikke var plukkemoden.

Europamesteren blev overrumplet og måtte ned og kysse kanvassen i både sjette og niende omgang. Men han holdt sig på benene efter 10 omgange og tabte på point.

”Griffith vandt klart, og skal jeg være helt ærlig, og det skal jeg jo, så viste han mig også den venlighed ikke at slå mig ud i kampens slutfase,” forklarede Bogs i 2005 i bogen ”Mesterbokseren – Danmarks største nævefægter”.

Glæde og selvtillid

Efter kampen blev de to verdensklassefightere venner og festede det meste af natten på Den Røde Pimpernel i Tivoli og det fashionable diskotek 10’eren i København.

Emile Griffith i boksepositur i 2005 i forbindelse med dokumentarfilmen "Ring of Fire: The Emile Griffith Story". Foto: AP/Robert Maxwell

”Mødet med ham står som noget af det absolut største i min karriere. Både fagligt og menneskeligt. At gå 10 omgange og en hel nat med ham, lærte mig meget og gav – trods nederlaget – masser af glæde og selvtillid,” lød det videre fra Bogs, som i dag er gået på efterløn.

Griffith, der blev boksetræner efter karrierens sidste kamp, vendte senere tilbage til Danmark, hvor han kortvarigt arbejdede som træner for de bedste hjemlige amatørboksere før OL i Moskva i 1980.

Fra sin base i New York stod han på den professionelle scene blandt andet bag verdensmestre som Wilfred Benitez og Juan Laporte.

Rørende dokumentar

Flere dokumentarfilm har taget livtag med Griffith  og især fokuseret på den famøse Paret-kamp.

Den føromtalte 2005-dokumentar sluttede på rørende vis ved en bænk i Central Park i New York, hvor Benny Parets søn - Benny Jr. - tilgav og omfavnede legenden, der fortsat var tynget af dårlig samvittighed.

Ekseuropamestrene Tom Bogs (til venstre) og Chris Christensen (til højre), her fotograferet i 1997, krydsede begge livsbaner med den netop afdøde Emile Griffith. Chris Christensen døde i 2005 som 78-årig. Tom Bogs, der er blevet 68 år, lever en stille tilværelse i Hvidovre med sin hustru Irene. Han har seks børn og 11 børnebørn. Foto: Polfoto/Jan Unger

"There are no hard feelings", lød det flere gange beroligende fra sønnen, som dengang lå i sin mors mave, da hans far blev båret ud af ringen på en båre.

I juni 2013 var der i St. Louis sågar verdenspremiere på en opera, ”The Champion”, der ligeledes tager udgangspunkt i Griffiths liv.

Den forestilling nåede eksverdensmesteren dog ikke at overvære.

Ramt af demens

De seneste år var han plaget af en vedvarende og ødelæggende demenssygdom.

År efter år havde han vanen tro deltaget i Hall of Fame-organisationens årlige ceremoni for klodens største boksere i Canastota, New York.

Her smittede han boksepilgrimme med sit gode humør og øsede ud af sine erindringer om fortidige bedrifter og betydningsfulde kampe.

Efter længere tids sygdom opgav han dog tirsdag sin allersidste kamp på et plejehjem i Hempstead, New York.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her