Annonce
Boksning

Boksestjernen Anthony Joshua vandt på point i sværvægtsbrag

Briten er et skridt tættere på verdensdominans i sværvægtsboksning efter at have slået Joseph Parker på point.

Joshua har vundet samtlige 21 kampe som professionel. Foto: NICK POTTS/AP

Den britiske boksestjerne Anthony Joshua slog lørdag Joseph Parker på point foran 78.000 tilskuere på Principality Stadium i den walisiske hovedstad, Cardiff.

De tre dommere var enige i deres afgørelse. To af dem gav Joshua en score på 119-109, mens den tredje gav 118-110.

Dermed kan den 28-årige brite udvide sin bæltesamling med en WBO-titel.

Han har været verdensmester hos forbundet IBF siden april 2016 og verdensmester hos WBA og IBO siden april sidste år.

Joshua har vundet samtlige 21 kampe som professionel.

- Joseph Parker sagde, at det her ville blive en krig, men jeg holdt mit ord og viste, at denne kamp handlede om boksefinesse, siger Joshua.

Anthony Joshua har vundet alle sine tidligere kampe på knockout, men havde svært ved at få sat rene slag ind mod Parker, som holdt sig på benene med sin evne til at bevæge sig samt modangreb.

- Vi er ikke helt tilfredse, men vi tager et skridt ad gangen, siger Joshua.

Med lørdagens sejr er briten kun en enkelt titel fra at blive den første ubestridte sværvægtsmester siden Lennox Lewis i 2000.

Deontay Wilder er indehaver af VM-titlen hos det sidste af de fire store bokseforbund, WBC. Et opgør mellem Wilder og Joshua kan ske allerede inden udgangen af 2018.

Lørdagens nederlag var 26-årige Joseph Parkers første i sine 25 kampe som professionel.

- Jeg blev slået af en, som var bedre end mig, siger Parker.

28-årige Anthony Joshua er et stort navn i Storbritannien. I april sidste år var han med til at samle 90.000 tilskuere på Wembley til en kamp mod ukrainske Wladimir Klitschko.

Selv om Anthony Joshua for første gang i karrieren måtte en tur i kanvassen, så stoppede han i 11. omgang Klitschko og tog sejren.

/ritzau/NTB

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her