Iffe Lundbergs NBA-drøm lever trods dødt slutspilshåb

Danmarks første NBA-spiller bliver ikke en del af slutspillet, men ekspert regner med ham i næste NBA-sæson.

Artiklens øverste billede
Gabriel "Iffe" Lundberg sender et skud afsted i Phoenix Suns' sidste grundspilskamp mod Sacramento Kings. Foto: Rick Scuteri/Ritzau Scanpix

Det ligger fast, at den danske basketballspiller Gabriel ”Iffe” Lundberg ikke bliver en del af Phoenix Suns’ hold i NBA-slutspillet.

Grundspilsvinderne valgte ikke at gøre danskeren til en del af den trup på 15 mand, der må benyttes til NBA-slutspillet. Og deadline er nu nået.

Det bekræfter TV 2 Sports NBA-ekspert Peter Wang.

- De 15 pladser er låst fast nu. Derfor kan Iffe Lundberg ikke få en af pladserne, slår han fast.

Selv om det er ærgerligt for den 27-årige dansker, så er Peter Wang ikke i tvivl om, at Lundberg også vil være at finde i NBA i næste sæson. For det manglende tilvalg af ham til slutspillet har ikke grund i manglende niveau.

- Jeg er 100 procent sikker på, at den eneste årsag er, at man ikke har haft nok tid til at bedømme ham, lyder det fra Peter Wang.

- Han har spillet 44 minutter, og jeg tror, man er for nervøs ved at tage en ny ind. Der går de med en veteran, der har været i ligaen i mange år. Det er den eneste grund.

Af samme årsag frygter han heller ikke for, at Danmarks første spiller på halgulv i NBA er færdig med at slå sine folder i verdens stærkeste liga.

- Jeg vil være chokeret, hvis ikke han spiller i NBA næste sæson, siger Wang.

- Phoenix er selvfølgelig det oplagte sted, men hvis ikke det bliver i Phoenix, så vil der i min optik være et af de andre 29 hold, der har set og ved nok, så de vælger at give ham chancen.

Iffe Lundbergs 44 minutter er fordelt på fire kampe, hvor det er blevet til 11 scoringer og 11 assister for den danske guard.

I holdets sidste grundspilsopgør, hvor Phoenix Suns allerede var sikret førstepladsen, fik Lundberg 27 minutter. På den tid leverede han blandt andet ti point.

Selv om han ikke fik vekslet sin tovejskontrakt til en standardkontrakt, som var kravet for at blive en del af slutspilstruppen, høster Lundberg stadig masser af NBA-erfaring de kommende måneder.

Han træner stadig med holdet og er en del af det hele undtagen kampene i slutspillet.

- Han er under kontrakt med og får løn af Phoenix. Forventningen i basketballkredse er, at han bliver ved holdet under hele slutspillet, siger Peter Wang.

- Der vil han være en del af holdet op til kampe og i træning, og så forventes det, at han spiller Summer League og får en ny kontrakt, som starter næste sæson.

Skulle andre klubber have set sig lune på den danske guard, så har de muligheden for at vriste ham fra Phoenix Suns, hvis de tilbyder ham en standardkontrakt.

Den ros, som Lundberg har høstet indtil videre og særligt efter den seneste kamp, tolker Peter Wang dog som om, at Phoenix Suns gerne vil beholde sit danske islæt.

- Han har fået en del omtale. Nogen omkring Phoenix Suns har skrevet om kampen, og der er han nævnt med et punkt for sig selv. Det vidner om, at de i hvert fald er meget interesseret i at beholde ham, mener TV 2 Sport-eksperten.

Iffe Lundberg kom til Phoenix Suns efter at være brudt ud af sin kontrakt med russiske CSKA Moskva, da Rusland invaderede Ukraine.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.