Uvaccinerede NBA-spillere går strenge coronakrav i møde

Det bliver en lettere hverdag for vaccinerede NBA-spillere i denne sæson end for dem, som ikke er vaccineret.

Artiklens øverste billede
LeBron James fra Los Angeles Lakers har valgt at blive vaccineret før den kommende sæson. Han vil ikke blande sig i, hvad andre gør. Foto: Harry How/Ritzau Scanpix

Basketballspillere, der ikke er vaccineret mod coronavirus, imødeser en lang liste af restriktioner i den kommende NBA-sæson. Det skriver ESPN.

Vaccination er ikke obligatorisk i NBA, men mindst 90 procent af spillerne er blevet vaccineret. Det oplyste Michele Roberts, der er direktør i spillerforeningen NBA Players Association, til Yahoo Sports i juli.

ESPN skriver, at NBA er ved at afslutte en aftale med spillerforeningen om sikkerhed og sundhed i ligaen.

Den aftale betyder, at ikkevaccinerede spillere skal overholde mange af de samme restriktioner som i sidste sæson.

Vaccinerede spillere vil til gengæld have langt færre restriktioner, og de skal blandt andet ikke testes på daglig basis. De skal kun testes, hvis de har symptomer eller har været i nær kontakt med en smittet.

Spillere, der ikke er vaccineret, skal derimod testes dagligt, før de ankommer til træningsfaciliteter, deltager i klubaktiviteter eller interagerer med andre spillere eller trænere.

De må heller ikke spise indendørs i samme rum som andre spillere, og de skal befinde sig i et omklædningsrum, der er så langt væk fra de øvrige spilleres som muligt.

De skal også i karantæne i syv dage, hvis de er i nær kontakt med en smittet. Vaccinerede spillere skal kun i karantæne i særlige tilfælde.

Los Angeles Lakers-stjernen LeBron James er en af de spillere, der har valgt at tage vaccinen, men han forklarer, at han var meget skeptisk.

- Jeg snakker ikke om andre mennesker, og hvad de bør gøre. Jeg mener ikke, at jeg personligt skal blande mig i, hvad andre gør med deres krop.

- Jeg ved, at jeg var meget skeptisk omkring det, men efter at have lavet min egen research, så følte jeg, at det passede bedst for mig, min familie og mine venner, siger LeBron James.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.