Annonce
Basketball

Lakers har præsenteret LeBron James: Han er verdens bedste

NBA-stjernen LeBron James skrev mandag under på en kontrakt med Los Angeles Lakers til næsten en milliard.

LeBron James skifter fra Cleveland Cavaliers, hvor han har spillet siden 2014. Foto: Maddie Meyer/Ritzau Scanpix

Efter at skiftet for nylig blev meldt ud, er det nu officielt.

NBA-stjernen LeBron James har skrevet under på en fireårig kontrakt til en værdi af lidt over 970 millioner kroner med Los Angeles Lakers.

Basketballholdets topchef NBA-legenden Earvin "Magic" Johnson jubler over James' ankomst i Los Angeles.

- Han er verdens bedste spiller. Han elsker at konkurrere og er en stærk leder, der går op i at vinde og sikre sig, at hans holdkammerater er succesfulde.

- Lakers-spillerne glæder sig over at have én på holdet, der har været i ni NBA-finaler. Det er et stort skridt mod at få Lakers tilbage i slutspillet og NBA-finalerne, siger Johnson i en pressemeddelelse.

LeBron James skifter til Lakers og scorer 984 millioner

Lakers' sportschef, Rob Pelinka, kalder tilgangen af LeBron James for et historisk øjeblik i holdets historie.

- Det er den ultimative validering af det, vi er i gang med at bygge op i klubben, men vi ved også, at arbejdet ikke er færdigt.

- Vi fortsætter fremad, og vi vil gøre, hvad der skal til for at opnå det ultimative mål om at skaffe endnu et mesterskab hjem til verdens bedste fans, siger Pelinka i pressemeddelelsen.

LeBron James skifter fra Cleveland Cavaliers, hvor han har spillet siden 2014.

James har deltaget i de seneste otte NBA-finaler med henholdsvis Cavaliers og Miami Heat, hvor han spillede fra 2010 til 2014.

Skægget stjerne tager prisen som NBA's mest værdifulde

Han vandt i 2012, 2013 og 2016 og blev alle tre gange kåret som finalernes bedste spiller.

33-årige James er desuden blevet kåret som NBA-ligaens bedste spiller fire gange og har været udnævnt til det årlige All Stars-hold hele 14 gange.

Han har ligeledes vundet to OL-guldmedaljer med det amerikanske landshold i basketball.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her