Annonce
Badminton

Viktor Axelsen forbereder sig på alle scenarier i konflikt

Eksverdensmesteren er klar til at tage kritikken, hvis han bliver nødt til at bryde med badmintonforbundet.

Hvis det kommer til et brud med forbundet, kan det i sidste ende betyde, at Viktor Axelsen ikke kan spille med ved VM og OL. Foto: Mark Schiefelbein/AP

30. november udløber aftalen mellem Badminton Danmark og forbundets elitespillere, og der er endnu ikke fundet en løsning i sagen.

Badminton Danmark opsagde aftalen i begyndelsen af september, efter at forbundet og spillerne ikke kunne blive enige om vilkårene for spillernes kommercielle rettigheder.

Eksverdensmesteren i herresingle Viktor Axelsen er således blandt de spillere, der ikke ved, om han kan fortsætte på forbundstræningen i Brøndby fra december.

Japaner har stødt Viktor Axelsen af verdenstronen

- Vi kan ikke leve med, at vi ikke ved, hvad vores fremtid bringer, så personligt er jeg nødt til at forberede mig på alle mulige scenarier, siger han til DR Sporten.

Den 24-årige dansker ejer et nedlagt autoværksted i København, som han overvejer at lave om til et træningscenter med eget team.

Viktor Axelsen erkender, at konflikten er et irritationsmoment, men han er samtidig afklaret med, at et brud med badmintonforbundet er et realistisk scenarie.

- I sidste ende er det min karriere og mine beslutninger, og så tager jeg den kritik, som kommer af det. Jeg gør det for at blive den bedste version af mig selv – jeg gør det ikke for andres skyld, siger han.

Hvis det kommer til et brud med forbundet, kan det i sidste ende betyde, at Viktor Axelsen ikke kan spille med ved VM og OL.

Opbrud i dansk badminton: Flere makkerskaber opløses

Han vandt sidste år VM-guld i Glasgow, og året forinden hentede han bronze ved OL i Rio.

Viktor Axelsen blev tilbage i 2010 ungdomsverdensmester, og han vandt sin første VM-medalje på seniorplan i 2014, da VM blev afholdt i Ballerup. Dengang blev det til bronze.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Med luksusliner gennem Norges vilde kystlandskaber
Krydstogter kan noget helt specielt, hvis man gerne vil opleve flere feriedestinationer på én gang. Men med Silver Spirit bliver den vanedannende gode mad og det meget høje serviceniveau også en del af oplevelsen. 
Se flere
Biler
Legendarisk Jeep kører ind i fremtiden
Jeep Wrangler har stort set ikke ændret sig siden slutningen af 1980’erne, men næste år kommer klassikeren i en ny udgave. Essen er stadig den gamle Jeep tilsat mere komfort og et design med glimt i øjet. 
Se flere
Spånplade: Hele Danmark arbejder for Kronospan
Når danskerne afleverer træ på den lokale genbrugsstation, arbejder de for Kronospan i Pindstrup, der fabrikerer spånplader til bl.a. køkkener, skriveborde og gulve. For når Kronospan fremstiller spånplader, er 75 procent af træet genbrugstræ, hvor rigtig meget af det stammer fra landets genbrugsstationer. Der er penge i genbrug – en omsætning på ca. 500 mio. kr. årligt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her