Annonce
Badminton

Badminton Danmark har opsagt aftale med elitespillere

De danske badmintonspillere skal forhandle en ny aftale med Badminton Danmark, som har opsagt den nuværende.

Badminton Danmark opsagde fredag en aftale med Danske Elitesportsudøveres Forening om forbundets eliteprogram.

Det bekræfter Badminton Danmark over for Ritzau.

Aftalen er en forudsætning for, at badmintonspillerne kan spille på landsholdet.

Opsigelsen betyder, at aftalen fra 2013 blot gælder i opsigelsesperioden frem til 30. november. Hvad der derefter sker mellem badmintonforbundet og spillerne, er uvist.

Et centralt stridspunkt handler om brugen af spillernes kommercielle rettigheder, som parterne er uenige om.

Sagen trækker dermed tråde til den nuværende fodboldkonflikt mellem herrelandsholdet og Dansk Boldspil-Union (DBU).

Her er DBU og spillerne endt i en konflikt, der betyder, at DBU kigger efter andre spillere til at repræsentere landsholdet.

Og her synes en af de største knaster at være de kommercielle rettigheder, hvor spillernes personlige sponsoraftaler støder sammen med DBU's aftaler på vegne af landsholdet.

- Det er meget identiske udfordringer, DBU og Badminton Danmark står med, siger Badminton Danmarks direktør, Bo Jensen.

- Vi har forhandlet om forståelsen af de her rettigheder gennem de sidste halvandet til to år.

- Men vi er ikke nået til et punkt, hvor vi kan se, at der er mulighed for at nå en fælles forståelse.

- Vi har valgt at opsige aftalen med det formål at få forhandlet en helt ny aftale på plads, hvor der ikke er de uklarheder, som giver mulighed for, at det kan fortolkes i øst og vest.

Badminton Danmark har opsagt aftalen øjeblikkeligt, da forbundet frygter, at en række af de nuværende sponsorer ville trække deres investeringer i dansk badminton tilbage.

- Det ville blandt andet få den konsekvens, at vi sandsynligvis havde været nødt til at reducere vores investering i eliteprogrammet, der er en væsentlig forudsætning for, at spillerne overhovedet kan udvikle sig til et niveau, hvor de hører til den absolutte verdenselite, siger Bo Jensen.

I 2015 var fem danske topspillere i doublerækkerne udelukket fra landsholdet.

Årsagen var, at deres personlige sponsoraftaler med småkageproducenten Kjeldsen Cookies kolliderede med Badminton Danmarks aftale med en anden småkageproducent, Danisa.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her